20. juni 2008

I de uger, hvor der ikke er tematest, er det altid en fornøjelse at udvælge ugens vine til test. Skal de være dyre eller billige? Røde eller hvide? Europæiske eller øversøiske? Eller blot en blanding?

Nogle gange er man heldig med udvælgelsen andre gange ikke. I denne uge er feltet faldet ekstremt heldigt ud. Af de 8 valgte vine, som alle holder sig under 100 kr. og er overvejende europæisk, er der hele fire vine, der får de maksimale 5 stjerner for et fantastisk forhold mellem pris og kvalitet.

De tre af dem er fra Rhône (Côtes du Luberon er det sydligste område i Rhône) og det viser, at dette område stadig kan levere superkvalitet til fornuftige priser.

Den bedste af disse er Chateau Val Joanis Côtes du Luberon 2005. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en meget flot, intens og blød smag. Her er store, fyldige men bløde tanniner, der giver vinen en flot struktur. Slutningen er lang, fyldig og lækker blød. Flot vin. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 88,00 hos Haller Vine.

Næsten ligeså god men prismæssigt endnu mere attraktiv finder vi Chateau Pesquié Terrasses 2004 fra Ventoux. Den er mellemfyldig med dejlig frugt og en flot smag, der har dejlig intensitet men også er afrundet blød. Vinen har god struktur, balance og lidt bid. Den slutter dejligt, friskt og blødt. Den scorer 88/100 pts. og til kr. 59,95 v/12 fl. er den uovertruffen til prisen. Kan kun anbefales. Den fås hos Philipson Wine.

Navn Region Årgang Score Pris
Ciro
Rosato – Librandi
Italien 2007 85 64,00
Terrases
– Chateau Pesquié
Frankrig
Rhône
2004 88 59,95
v/12
Côtes
du Rhône – Domaine le Clos des Lumieres
Frankrig
Rhône
2006 85 39,34
v/6 fl.
Côtes
du Luberon – Chateau Val Joanis
Frankrig
Rhône
2005 89 88,00
Cabernet
Sauvignon – Anubis
Argentina 2007 84 49,50
v/2
Magno
Megonio – Librandi
Italien 2005 88 99,00
(tilbud)
Corona
de Aragon Gran Reserva – Grandes Vinos y Vinedos
Spanien 2001 88 64,43
v/12 (medl.pris)
Rioja
Crianza – Dominio de Berzal
Spanien
Rioja
2005 85 65,34
v/6

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine