9. juni 2007

Så er vi nået til forårets sidste temasmagning, der traditionen tro drejer sig om grillvine. I alt 18 vine er smagt. Desværre er vejret i skrivende stund ikke til så megen grill, men mon ikke det gode vejr snart vender tilbage, så grillen igen kan tages i brug og vi kan samles i uhøjtideligt lag omkring grillen. For det er uhøjtidligt at grille og det må vinene så også gerne være.

Generelt har den lidt røgede og ristede grillmad det godt med en smule sødme. Det er jo også derfor, at der findes et utal forskellige barbecuesaucer og marinader som grilltilbehør. Den røde vin må derfor gerne, som saucerne, være krydret, fyldig og med en smule sødme. Og sødmen kommer typisk fra fuldmodne druer og fadlagringen. Derfor er oversøiske vine som regel et godt valg. Som alternativ kan man vælge vine fra tilsvarende varme områder, f.eks. Sydfrankrig.

Der er også visse druer der er bedre end andre. Alt for meget tannin gør vinen tør og stringent og derfor ikke velegnet. Derfor bør vine, som udelukkende er fremstillet på Cabernet Sauvignon undgås. Til gengæld virker f.eks. Syrah/Shiraz eller Merlot godt sammen med grillet mad.

Fisk har godt af at blive ledsaget af syre. Derfor er der som regel altid en citronskive med på tallerkenen. Og da hvidvin indeholder mere syre end rødvin går den som regel bedre til fisk – selvom der er mange undtagelser! Når fisken er grillet får den en let røget eller lidt brændt smag, som naturligvis påvirker vinen. Derfor kræver det en lidt kraftig og gerne fyldig hvidvin – de lette og sprøde vil falde igennem her.

En fyldig, fadlagret Chardonnay vil derfor ofte være et rigtigt godt valg til grillet fisk (og i øvrigt også mange grillede kødretter).

Blandt de 18 vine er kun 2 hvide og 1 rosé og blandt disse var desværre ikke nogen som kan kaldes “årets grillvin”. Men blandt de røde er der et utal af fremragende vine – også til grill. Faktisk har hele 7 vine fået 5 stjerner – det er nærmest rekord – men altså et udtryk for, at vinene yder specielt meget til prisen.

Det bliver for meget at fremhæve alle 7 vine, så du må selv klikke dig videre til de enkelte beskrivelser. Men skulle jeg selv vælge, har jeg tre favoritter til grill:

Gerard Bertrand Chateau Laville Bertron 2003 fra sydfranske Minervois er en mellemfyldig vin med flot frugt og en ret krydret og markant smag, der også har lidt tannin. Det hele er dog godt afstemt og især den velintegreret fadlagring giver et solidt bidrag til balancen. Den slutter ret langt og med en lækker krydret sødme. Den scorer 88/100 pts. og er fantastisk vin til prisen på kr. 79,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

Australske Nugan Estate Shiraz Winemakers Special 2005 er en mellemfyldig til fyldig vin med flot frugt og en koncentreret smag med store bløde tanniner og en lidt krydret fremtoning. Her er dog også lidt mineralitet og en fin syre, så balancen er helt i top. Intens og lækker Shiraz – flot til prisen! Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 99,95 hos SuperBest.

Pierre Amadieu Côtes-du-Rhône Grande Reserve 2005 er en mellemfyldig vin med flot frugt og en yderst harmonisk, let krydret og blød smag. Her er fine, modne tanniner og en balance, der bare er helt i top. En vin der giver umiddelbar glæde. Flot, harmonisk og vellavet Rhône. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 69,95 v/12 fl. hos Wine Group.

Navn Region Årgang Score Pris
A
Mano Bianco – Mark Shannon
Italien 2006 84 59,95
v/12
Chardonnay
Caspia – Buller
Australien 2005 84 79,75
A
Mano Rosado – Mark Shannon
Italien 2006 83 59,95
v/12
Monastrell
Monastrell – Juan Gil
Spanien 2005 86 65,00
Cabernet
Sauvignon Reserve – Viu Manent
Chile 2003 85 59,95
v/12
Lacryma
Christi – Feudi di San Gregorio
Italien 2005 87 99,00
Chateau
Laville Bertron – Gerard Bertrand
Frankrig 2003 88 79,95
v/12
Caspia
Shiraz – Buller
Australien 2005 85 79,75
Shades
– Watershed
Australien 2003 89 98,75
Shiraz
Winemakers Special – Nugan Estate
Australien 2005 89 99,95
Salice
Salento Riserva – Solevante
Italien 2002 86 58,50
Shiraz
Cabernet – Woodhouse
Australien 2005 83 49,95
v/12
Alamos
Malbec – Catena
Argentina 2005 87 69,95
v/12
Syrah
Barrel Select – Santa Ema
Chile 2003 85 59,95
v/12
Mas
Elena – Pares Balta
Spanien 2003 88 94,50
Dolcetto
Lagrein – Heartland
Australien 2005 89 99,95
v/12
Côtes-du-Rhône
Grande Reserve – Pierre Amadieu
Frankrig
Rhône
2005 87 69,95
v/12
Gigondas
Grand Romane – Pierre Amadieu
Frankrig
Rhône
2004 90 129,95

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine