24. oktober 2007

I denne uge er der 9 vine til test – 3 hvide og 6 røde vine. Vi er i prisklassen under 100 kr. – fra 50 kr. til 95 kr. og vi kommer vidt omkring med vine fra Frankrig, USA, Italien, Portugal og Sydafrika. Så diversiteten fejler ikke noget. Det gør vinene i øvrigt heller ikke! Det er gode, vellavet vine, der leverer varen uden at være deciderede prangende.

Der er dog en enkelt vin, der stikker flaskehalsen lidt længere frem end de øvrige. Det er den sydafrikanske Raka Figurehead 2004. RAKA bliver produceret af vingården Erika, der ligger ved den sydligst beliggende bjergkæde i Afrika, 17 km fra havet. Her er der kølige aftenbriser og sommerens sydøstenvind blæser op fra Aghullas og reducerer sommerheden, hvilket giver optimale betingelser for druerne. I øvrigt stammer navnet RAKA fra den lokale mytologi og betyder en havmand, halvt menneske og halvt dyr og sort som natten.

Raka Figurehead 2004 er en såkaldt blandingsvin, hvortil der er brugt et utal af druer; Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Pinotage, Malbec og Petite Verdot. Det er dog især de tre første, der er hoveddruerne med tilsammen 75%, og da disse jo er hoveddruerne i Bordeaux, kan man godt kalde vinen en “Bordeaux-blend”. Smagen er da også hen ad Bordeaux med sin rankhed, men den har også en dejlig “oversøisk” blødhed over sig – en god kombination. Vinen er mellemfyldig til fyldig med god frugt og en ret intens smag, der er både krydret og har kraftige tanniner. Vinen er dog flot, rank og med en skøn blødhed, der ikke er så fremtrædende men ligger lige i baggrunden. Den slutter langt og dejligt. Flot vin og god til prisen. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 95,00 v/12 fl. hos Sydafrika Vinimport.

Navn Region Årgang Score Pris
Pinot
Gris – Paul Schneider
Frankrig
Alsace
2005 85 79,95
v/12
Aligoté
– Didier Cornillon
Frankrig 2006 83 50,00
v/6
Chenin
Blanc – Graziano
USA 2006 87 94,00
Les
Champassias – Didier Cornillon
Frankrig 2006 82 50,00
v/6
Primo
Rosso – Monte Volpe
USA 2005 86 88,00
Reserva
– Azul Portugal
Portugal 2006 86 69,95
v/12
Barrel
Select Merlot – Raka
Sydafrika 2004 87 95,00
v/12
Caranzano
Dolcetto d’Asti – Garitina
Italien
Piemonte
2006 86 79,00
Figurehead
– Raka
Sydafrika 2004 89 95,00
v/12

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine