13. august 2009

Vi starter forsigtigt ud efter sommerferien med én hvidvin, fire røde og en enkelt dessertvin i ugens vintest. Så der er lidt for enhver smag.

Alle vinene er faktisk pæne og nydelige og smager godt uden de på nogen måde er ekceptionelle. Dog er der en enkelt af vinene, der vinder stort, når det gælder forholdet mellem pris og kvalitet. Den er fra det sydlige Rhône i superårgangen 2007.

Jeg ved jeg har skrevet det før, men falder du over vin fra det sydlige Rhône i årgang 2007, så køb det! Fra den mindste Côtes du Rhône til den den største Chateauneuf-du-Pape er der tale om ekstraordinær kvalitet og det har næsten været umuligt at lave dårlig vin i den årgang. Og i den prisfornuftige ende giver det utroligt meget vin for pengene.

Cave La Romaine Côtes du Rhône Villages Venus Laurée 2007 er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er meget behagelig med bløde tanniner og en meget flot rund frugt. Alligevel er vinen ikke tung, men overraskende “let” i det. Og meget behagelig at drikke som mange Rhone 2007’ere. Godt køb! Vinen passer godt til lam og vildt – gerne grillet. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 77,00 hos Haller Vine.

Navn Region Årgang Score Pris
Grüner
Veltliner Hochterrassen – Salomon
Østrig 2008 85 69,95
v/12
Dona
Ermelinda – Casa Ermelinda Freitas
Portugal 2006 85 59,95
v/12
Primitivo
di Manduria – Terre di Montelusa
Italien 2007 85 59,00
Morellino
di Scansano – Fattoria Le Pupille
Italien
Toscana
2007 88 89,95
v/12
Côtes
du Rhône Villages Venus Laurée – Cave La Romaine
Frankrig
Rhône
2007 87 77,00
Barsac
– Chateau Piada
Frankrig
Bordeaux
2005 90 99,95
v/24 (½ fl.)

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine