• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Gaja beskyldt for at være kold og uden sjæl

5. marts 2004

En af Italiens bedste vinproducenter, Angelo Gaja, er blevet beskrevet som “kold og uden sjæl” af redaktøren af Gambero Rosso. Angelo Gaja, som især er kendt for sine Barbaresco-vine, har modtaget mange priser fra den italienske vinguide Gambero Rosso gennem årene. Faktisk har 33 af hans vine fået 3 glas, hvilket er mere end nogen anden.

Men nu har en af redaktørerne fra Gambero Rosso, Daniele Cernilli, i en leder beskrevet Gaja’s opførsel som “en stjerne og primadonna” og kritiseret hans vine og skyhøje priser for at “have mere med Gaja’s navn at gøre end deres region”. Og Cernilli tilføjer: “Og hans vine? De er som ham. Teknisk perfekte men kolde og uden sjæl”.

Mange italienske vinskribenter er enige med Cernilli, men mener det er underligt at angribe en mand, som man med den anden hånd har tildelt flere 3-glas priser end nogen anden…

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine