• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Franske vinproducenter vil lægge sag an mod staten pga. anti-alkohol reklamer

26. november 2004

Franske vinproducenter er i oprør over en reklamekampagne mod alkohol, som den franske regering har indledt tidligere på måneden og som umiddelbart henviser til vin.

antialkohol

Den 23, november meddelte en gruppe af 127 Bordeaux-producenter, at hvis ikke kampagnen bliver stoppet senest den 8. december, vil de sagsøge staten i stedet, for at få den stoppet. Samtidig er den 8. december udråbt til officiel protestdag mod regeringens kampagne, som “miskrediterer et produkt, der altid er blevet anset som en integreret del af fransk kultur.”

Ud over at få kampagnen stoppet vil producenterne også sagsøge for at få erstatning for det økonomiske tab, de lider på grund af kampagnen.

Alain Raynaud som ejer slottene Quinault i St. Emilion, La Fleur de Gay og La Croix de Gay i Pomerol kalder annoncerne, der fastslår at alkohol giver kræft, for “uærlige, skandaløse og falske”. Hovedtemaet i kampagnen er:

“Dag efter dag registrerer din krop hvert et glas du drikker”, og dermed antyder den at selv et moderat indtag er skadeligt. Mens de fleste videnskabelige undersøgelser viser, at et moderat forbug kan være gavnligt.

Kampagnen kommer på et meget dårligt tidspunkt for fransk vinindustri. De fleste distrikter slås med overproduktion, prisfald, lav dollar, skarp konkurrence fra udlandet og et i forvejen faldende vinforbrug i Frankrig.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine