28. februar 2003

Stjernekokken Bernard Loiseau, der var den første franske kok, der gik på børsen, begik selvmord i mandags. Den 52-årige Loiseau skød sig med et jagtgevær i hjemmet i byen Saulieu i Bourgogne, hvor han drev sin berømte restaurant Côte d’Or, der i over ti år har haft tre af de eftertragtede Michelin-stjerner.

Det var også fra Saulieu, at Loiseau styrede sit selskab »Loiseau Art de Vivre et gastronomie«, som han i 1998 gik på børsen med. Selskabet omsatte i 2001 for over 100 mio. kroner.

Årsagen til selvmordet skal måske findes i den modvind Bernard Loiseau og hans selskab har været i den sidste tid – både hos madanmelderne og på børsen. Flere af Loiseaus kokke-kolleger hævder, at Loiseaus depression og selvmord var direkte knyttet til, at han for nylig blev degraderet af madguiden Gault-Millaum. Guiden Côte d’Or-restauranten 17 ud af 20 mulige point mod 19 af 20 i de tidligere udgaver.

“Bravo Gault-Millau. I har vundet. I har taget livet af en mand”, udtalte den gamle stjernekok Paul Bocuse, og fortsatte om madanmelderne: “De er som eunukker. De ved en masse, men de kan ingenting”.

På restauranten Côte d’Or holder man lukket i dag fredag, når begravelsen finder sted, men ellers kører den videre.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine