Egentlig skulle der have været test af grillvine men af forskellige årsager er den udsat til næste uge. I stedet er der 9 vine i denne uge med en overvægt af vin fra Frankrig, bl.a. fra Rhône. Måske lidt kraftige vine til denne årstid, men de går dog glimrende til de fleste kødretter – også fra grillen.
Det er dog en decideret sommervin, der er ugens vinder. Australske Nugan Estate Chardonnay 2005 er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en flot harmonisk smag, der har både blødhed, friskhed og en dejlig frugtig tone. Vinen er hverken for tung eller let men tilpas til sommerens uhøjtidelige stunder – både med og uden mad. Dejlig og flot vin til prisen på kr. 79,95. Den fås i SuperBest.
Den bedste vin i denne uge er en amerikansk Pinot Noir. Waterstone Pinot Noir 2003 er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en skøn, blød smag, der viser pinot fra den venlige side, men også en lidt markant fadlagring, der giver lidt sødme og ristede noter til vinen. Slutresultatet er dog ikke så ringe! – en dejlig pinot peppet op på amerikansk manér. Prisen er kr. 169,95 v/12 fl. hos Wine Group.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() – Nugan Estate |
Australien | 2005 | 87 | 79,95 |
![]() Blanc – Mas Neuf |
Frankrig | 2006 | 84 | 59,95 v/12 |
![]() d’Hiver – Domaine La Hitaire |
Frankrig | 2004 | 86 | 79,00 |
![]() Noir – Waterstone |
USA | 2003 | 89 | 169,95 v/12 |
![]() – Delicato |
USA | 2004 | 83 | 69,75 |
![]() Les Valats – Alain Jaume |
Frankrig Rhône | 2005 | 86 | 89,00 |
![]() La Grangeliere – Pierre Amadieu |
Frankrig Rhône | 2005 | 88 | 99,95 v/12 |
![]() – Delas Domaine des Genets |
Frankrig Rhône | 2005 | 88 | 79,75 |
![]() Privée – Chateau de Pennautier |
Frankrig | 2003 | 88 | 89,00 |