I denne uge er der selskab af en række fremragende vine. Ud af syv vine får fire vine 90 pts. og derover, så der er tale om høj kvalitet.
Californien er normalt en sjælden gæst i vintesten, men den lave dollar har gjort flere importører interesseret i vine herfra og det mærkes altså også her. I denne uge er Californien repræsenteret med tre vine.
En yderst californisk, fed og smørtung Chardonnay, en god og meget velbalanceret Zinfandel på hele 16,3% alkohol, hvilket dog absolut ikke kan smages. Den er bestemt et køb værd.
Og så endelig ugens vinder: En Syrah fra Central Coast, som ganske simpelt er fremragende!
Barrel 27 Central Coast Syrah 2005 er en mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en smag, der er let ristet i det og enormt velsmagende. Frugten er flot og den lidt ristede fadlagring er helt perfekt uden at være overdreven. Det gør, at vinen harmonerer fint og smager hamrende godt! Den mangler måske lidt dybde – men so what. Det er et kanonkøb! Den scorer 91/100 pts. og prisen er kun kr. 109,00 hos Vigneron Wine Company.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Blanc – Mariflor |
Argentina | 2007 | 90 | 149,95 v/12 |
![]() Chardonnay – Joseph Drouhin |
Frankrig Bourgogne |
2007 | 86 | 79,95 (tilbud) |
![]() – Diamond Oaks |
USA | 2005 | 88 | 129,95 |
![]() – Pastor Diaz |
Spanien Rioja |
2007 | 85 | 59,00 |
![]() Coast Syrah – Barrel 27 |
USA | 2005 | 91 | 109,00 |
![]() – Roshambo |
USA | 2005 | 90 | 159,95 |
![]() Bagatto – Fattoria Scopone |
Italien Toscana |
2004 | 90 | 205,00 |