Dato/klokkeslæt
14/11/2015
12:00 - 17:00
Lokation
Hotel d'Angleterre
Adresse
Hotel d’Angleterre
Kongens Nytorv 34
1050 København K
Tlf.: 20 33 12 25
Se mere om eventen her:
http://www.theeasycompany.dk/julevinmesse2015
Med sin juleudsmykning på facaden danner det eventyrlige Hotel d’Angleterre en storslået ramme om denne JuleVinmesse, der foregår i de smukke sale Palmehaven og Galleriet.
Formålet med vinmessen er at give vinnydere en mulighed for at finde VINEN til julemiddagen og Nytårsaften. Derfor inviteres de besøgende til at smage noget af det bedste i hver kategori og prisleje fra seriøse vinimportører i Danmark.
De besøgende får lejlighed til at smage gode vine i kategorierne rødvin, hvidvin, rosévin, mousserende vin, hedvin, dessertvin og spiritus, hvortil kommer delikatesser og vintilbehør, som er oplagte gaveideer.
Der afholdes en konkurrence med guld-, sølv- og bronzemedaljer. Hver gæst får udleveret et bedømmelsesskema, der afleveres inden messen er omme, hvorefter der overrækkes guld-, sølv- og bronzemedaljer til de respektive importører.
Sammensætning af mad og vin er et stort tema i alle hjem. Specielt op til jul og nytår, hvor det store spørgsmål er: Hvilken vin skal jeg som vært vælge til middagen? Hvor finder jeg JuleVinen?
Program
Kl. 12.00 JuleVinmessen åbnes for publikum
Kl. 16.00 Konkurrence om guld- sølv og bronzemedaljer slutter
Kl. 16.30 Vinderne af konkurrencerne offentliggøres og diplomer overrækkes
Kl. 17.00 JuleVinmessen slutter