• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Erik Sørensens Vinhandel overtager kendt Chianti-hus

20. juni 2001

Erik Sørensens Vinhandel har overtaget forhandlingen i Danmark af Castello di Brolio – et af de bedre og “hotte” navne i Toscana for øjeblikket. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse. Castello di Brolio ligger placeret i Gaiole i hjertet af det smukke Chianti Classico, der virkelig er et besøg værd, uanset om man er vininteresseret eller ej. Slottet har været i familien Barone Ricasoli’s eje siden 1141, og Castello di Brolio var i århundreder Firenzes sydligste bastion i florentinernes evige kamp mod rivalerne i Siena. Talrige gange blev slottet angrebet, brændt ned og opbygget igen.

Endelig i 1478 blev der sluttet fred mellem Siena og Firenze, og familien Ricasoli benyttede lejligheden til for en sikkerheds skyld at opføre nogle imponerende og meget iøjnefaldende metertykke mure omkring slottet, disse mure står der stadig i deres oprindelige skikkelse. I 1829 overtog Bettino Ricasoli (kaldet “Jernbaronen” på grund af sit lidt aggressive temperament) driften af Castello di Brolio, og gennem de følgende godt 40 år arbejdede han med at perfektionere slottets vin (sideløbende passede han sit job som det nydannede Italiens kun 2. premierminister!). I 1874 definerede Bettino Ricasoli formlen for Chianti Classico, og det er denne formel, der stadig udgør basis i produktionen af moderne Chianti Classico.

Erik Sørensens Vinhandel kan for øjeblikket tilbyde følgende vine fra Brolio:

Brolio Chianti Classico 1998, kr. 109,00

Casalferro 1998, kr. 225,00

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine