Tag en online tour til vinmarkerne og domainerne i Bourgogne og nyd synet – og fremover også duften gennem nettet! Bureau Interprofessionnel des Vins de Bourgogne (BIVB) har sammen med France Telecom arbejdet på at udvikle et apparat til computeren, som kaldes for Olfacom. Det kan pumpe aromaer som hø, blomster og frugt ud i luften ved hjælp af forskellige olier, der er lagret i små tanke i apparatet.
Olfacom blev demonstreret på den nyligt afholdte London International Wine and Spirits Fair. BIVB har udviklet en website, der gør brug af Olfacom. Når man f.eks. er på besøg i vingården og ser arbejdere, der sorterer druer, kommer der en duft af solbær fra apparatet.
Olfacom kan kun udsende simple dufte – de mange nuancer og detaljer kan man kun få fra den rigtige vin.