Drouhin-familien i Bourgogne ejer igen en kontrollerende andel af familiefirmaet, Maison Joseph Drouhin. Det skriver Decanter.com. Familien har øget ejerandelen fra 49% til 60% og ønsker nu at overtage firmaet 100%. Gode tider for firmaet har gjort det muligt for familien igen at tage kontrol over virksomheden. I starten af 90’erne måtte Drouhin-familien søge finansiel hjælp, da krisen efter den første Golf-krig kom.
I 1994 trådte den japanske importør Snow Brand Milk til og overtog 51% af aktierne, mens familien stadig havde det fulde ansvar for selve vinproduktionen og salget. Aftalen indeholdt også en klausul om at Drouhin senere kunne overtage firmaet igen og det er altså denne klausul, der nu er indfriet.