30. april 2004

Efter en stigning på 2% i 2002, steg det globale vinforbrug med yderligere 0,6% i 2003. Det samlede forbrug er estimeret til 2,52 milliarder kasser vin. Tallene er udarbejdet af Impact Databank Review and Forecast. Det meste af væksten stammer fra under-udviklede vinmarkeder som Kina og Rusland, men også USA, UK og Australien fylder godt i statistikken.

Det er stadig Frankrig og Italien, der fører an både når det vedrører vin produktion og forbrug, men deres dominans er faldende. I 1980 havde de to lande tilsammen 45% af det samlede verdensforbrug, i 2003 kun 27%. Hedvin, der også tæller med i statistikken, fortsætter med at falde, mens forbruget af bordvin fortsætter med at stige. Champagne og mousserende vin ligger nogenlunde stabilt.

Verdens største vinfirma er i dag det amerikanske Constellation Brands, der overtog det australske vinfirma BRL Hardy i 2003. Dermed er E. & J. Gallo røget ned på en 2. plads. De 10 største vinfirmaer i verden sidder på mindre end 14% af den samlede mængde, hvilket gør vinmarkedet til et af de mest fragmenterede i verden. Til sammenligning sidder verdens 10 største bryggerier på 54% af den samlede mængde solgte øl.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine