• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • Den californiske vinindustri er i krise

8. januar 2003

Den californiske vinindustri er ramt af den værste krise i 10 år og op mod 200 vingårde frygtes at må lukke. Det siger eksperter til Decanter.com. Efter 10 år med kraftig vækst, hvor antallet af vingårde voksede med 50%, truer den dårlige økonomi, overproduktion og billig import nu vinindustrien. En rapport fra AC Nielsen fortæller at julesalget faldt i alle kategorier for første gang siden 1991/92. Og da druepriserne stadig er høje er truslen fra billige importerede vine fra Australien, Sydafrika og Sydamerika meget nærværende.

Eksperter mener at stigningen i antallet af vingårde fra 600 til 900 i løbet af de sidste 10 år er en del af problemet. Der sker en overproduktion og de mindre vingårde kan ikke blive ved med at sænke priserne. Så enten dør de eller bliver spist af de større producenter.

For forbrugerne er det både godt og skidt. Vinene vil sikkert falde i pris, men de dyre kult-vine vil der blive færre af og dermed vil de blive sværere at få fat i og sikkert også dyrere.

 

 

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine