Hvidvin drikker vi ikke så meget af i Danmark. Desværre. Men når det bliver forår og sommer, ryger der alligevel nogle hvide flasker i danskernes indkøbskurve. Hvis man er lidt usikker på hvilke hvidvine, man skal vælge, er der to gode bud i ugens test. Der er dog også 7 gode rødvine, der ikke er helt oppe og ringe, men alligevel giver god valuta for pengene.
De føromtalte hvidvine er begge fremstillet på klassikeren chardonnay, der findes over hele verden. Franske Domaine Austruc dA Chardonnay 2004 er en mellemfyldig vin med god frugt og en meget frugtig og harmonisk smag. Her er fin friskhed i en ikke så kraftig men absolut velbalanceret smag. Vinen er mere sprød end rund, hvilket gør den særdeles velegnet til mad. Dejlig allround hvidvin, der er super til prisen på kr. 59,95 v/12 fl. hos Wine Group. I øvrigt fik Domaine Austruc’s røde broder dA Syrah 2003 også 5 stjerner i sidste uge. Så skal du bruge et “flot par” til fest, konfirmation eller blot “sommerens vine”, er dette et oplagt valg.
Peos Estate Four Aces Chardonnay 2004 er fra Australien men uden den “fede” australske smag, som ofte kan være meget voldsom. Den er mellemfyldig til fyldig med dejlig frugt og en rund, men også sprød smag. Her fornemmes en fint afstemt fadlagring, men vinen bevarer sin friskhed og bliver ikke “fed” af den. Slutningen er en smule kort i det, men det ændrer ikke ved billedet af en dejlig chardonnay, som endda har en yderst fordelagtig pris. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 119,00 hos Haller Vine.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() – Divin de Lavande |
Frankrig | N/A | 86 | 100,00 |
![]() Chardonnay – Domaine Austruc |
Frankrig | 2004 | 86 | 59,95 v/12 |
![]() Aces Chardonnay – Peos Estate |
Australien | 2004 | 90 | 119,00 |
![]() Carneros – Waterstone |
USA | 2004 | 89 | 149,95 v/12 |
![]() – Finca Antigua |
Spanien | 2004 | 85 | 65,00 v/3 |
![]() – Finca Antigua |
Spanien | 2004 | 86 | 65,00 v/3 |
![]() Romanée – Didier Cornillon |
Frankrig Rhône |
2003 | 88 | 83,50 v/6 |
![]() du Crouzau – Caves St. Gervais |
Frankrig Rhône |
2004 | 87 | 89,00 |
![]() – Herdade do Esporao |
Portugal | 2003 | 88 | 95,00 |
![]() – Cune |
Spanien Rioja |
2001 | 87 | 99,95 v/12 |
![]() La Granja – Alejandro Fernandez |
Spanien Rioja |
2001 | 88 | 99,95 v/12 |