Sir Cliff Richard fejrede åbningen af sin nye vingård på Algarvekysten i Portugal med en stor fest for 150 gæster. Den evigtunge popsanger havde inviteret kendte og ukendte fra Portugal og England til grillstegt pattegris og masser af hjemmelavet vin.
Richards vingård kaldes “Adega do Cantor”, som betyder Sangerens Kælder og den ligger lige uden for Albufeira på Portugal’s sydkyst. Vingården er et joint venture mellem Cliff Richard og hans naboer i Portugal, der også dyrker vin.
For øjeblikket fremstilles der en rødvin, Vida Nova, på Syrah, Aragonez (Tempranillo) og Alicante Bouschet og en rosé på Aragonez, Trincadeira og Mourvedre. Der kommer også en hvidvin og en reserva til, der p.t. lagrer på fade. Der produceres i alt ca. 50.000 kasser vin.