Denne uges test byder på 12 vine fra den toscanske vinregion Chianti Classico. Oprindeligt var Chianti Classico en sub-appellation af den større Chianti-region, men siden 1996 har man været helt selvstændig med egen DOCG-appellation og egne regler. Det betød blandt andet, at reglerne for hvilke druetyper man måtte/skulle anvende blev ændret, således at andelen af hoveddruen Sangiovese blev hævet fra minimum 75% til 80% og kravet om at andre druer skulle iblandes blev frafaldet, således at man gerne må fremstille en vin på 100% Sangiovese.
Oprindeligt måtte man også iblande de grønne druer Malvasia og Trebbiano, men det er fra årgang 2006 ikke længere tilladt. Nu er det kun blå druer i en rød vin! Af andre druer anvendes især de lokale Canaiolo og Colorino, eller de “internationale” Cabernet Sauvignon og Merlot.
Der findes to typer af Chianti Classico; den “almindelige” og riserva. Den almindelige er som regel en ung vin, der må sendes på markedet den 1. oktober året efter høsten. Riserva-udgaven skal lagre i minimum 24 måneder, inden den må frigives til salg. Begge typer er med i dagens test.
Mange Chianti Classico vine kan kendes på den sorte hane (Gallo Nero), der er påklistret flasken. Dette er et tegn på, at vinproducenten er medlem af Gallo Nero konsortiet. Såfremt dette mærke er påklistret flasken er den således fra Chianti Classico. Men der er mange producenter, der ikke er medlem af denne organisation, så man skal ikke tage det som et kvalitetsstempel. Nogle af de allerbedste producenter har med vilje valgt ikke at være medlem, selv om der på det sidste er ved at ske en forbrødring på området.
De frugtige unge Chianti Classico er som skabt til pastaretter med deres gode syre, mens de lidt tungere riserva’er kan klare de fleste kødretter og gerne krydret med toscanske krydderier. Og så ved jeg at man som vinskribent ikke må anbefale ost og rødvin! Men faktisk synes jeg, at Chianti Classico med dens typiske syre kan klare mange oste og da mange læsere sikkert gerne stadigvæk vil have ost og rødvin, så prøv en Chianti Classico næste gang.
God Chianti Classico er desværre ingen billig vin. Det ses også i dagens test. Kvalitetsniveauet er ganske højt med points fra 85 til 90 pts. Men der er kun én vin der opnår 5 stjerner – altså hvor der er tale om et superkøb. Vinen med 5 stjerner er Nozzole Chianti Classico 2003. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med flot moden frugt og en flot, rank og lidt rustik smag. Her er flotte bløde tanniner og lidt ristede elementer fra fadet, men det er meget harmonisk. Nærmest prototypen på god Chianti Classico. Den scorer 89/100 pts. Prisen er kr. 99,50 hos Sigurd Müller Vinhandel.
I øvrigt er testen bedste vin fra samme vingård. Det er Nozzole La Forra Chianti Classico Riserva 2000. Den er mellemfyldig til fyldig med flot moden frugt og en ret kraftig og lidt krydret smag. Her er flotte, ranke tanniner, der giver styrke uden at dominere. Fadlagringen bemærkes men er flot integreret. Slutningen er lang, blød og med lidt krydderi. Flot rank vin. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 160,00 hos Sigurd Müller Vinhandel.
Navn | Region | Årgang | Score | Pris |
![]() Classico – Quercia al Poggio |
Italien Toscana |
2002 | 87 | 105,00 |
![]() Classico – Villa Cafaggio |
Italien Toscana |
2002 | 88 | 129,95 v/12 |
![]() Colli Senesi – Palagetto |
Italien Toscana |
2003 | 85 | 59,00 v/12 |
![]() Classico – Antico Borgo di Sugame |
Italien Toscana |
2003 | 87 | 85,00 v/6 |
![]() Classico – Nozzole |
Italien Toscana |
2003 | 89 | 99,50 |
![]() Classico – Isole e Olena |
Italien Toscana |
2003 | 87 | 129,95 v/12 |
![]() Chianti Classico – Poggio Romita |
Italien Toscana |
2001 | 88 | 117,00 |
![]() Classico – Castello dei Rampolla |
Italien Toscana |
2001 | 88 | 149,95 v/12 |
![]() Forra Chianti Classico Riserva – Nozzole |
Italien Toscana |
2000 | 90 | 160,00 |
![]() Chianti Classico Riserva – Terrabianca |
Italien Toscana |
2001 | 88 | 159,00 |
![]() Chianti Classico Riserva – Poggio Romita |
Italien Toscana |
2001 | 89 | 147,00 |
![]() Guicciarda Chianti Classico Riserva – Barone Ricasoli |
Italien Toscana |
2001 | 89 | 129,00 |
![]() Classico Riserva – Quercia al Poggio |
Italien Toscana |
2001 | 88 | 145,00 |