12. august 2004

Chartron et Trébuchet, et lille, kvalitetsorienteret vinfirma i Bourgogne, er gået i betalingsstandsning. Firmaet, der især koncentrerer sig om Chardonnay fra Côte de Beaune, er hårdt ramt af den svage dollar og følgerne af Irak-krigen. Mange firmaer i Bourgogne har haft det svært i de sidste 3 år, men Chartron et Trébuchet er den første kendte negociant, der er tæt på konkurs. Firmaet har fået en frist til december til at bringe orden i økonomien og evt. finde en investor.

Chartron et Trébuchet er grundlagt i 1984 og producerer ca. 54.000 kasser vin om året, hvoraf 75% er Chardonnay. Firmaet er stoppet med at betale renter på et 5 mill. Euro stort lån og dette har skabt krisen. Det store lån har dækket store ombygninger i 1999 og et beløb til den tidligere partner Louis Trébuchet, der blev købt ud af firmaet i 2001. Og når så SARS, Irak-krig og en svag dollar kommer oven i, så har livremmen ikke kunnet holde.

Krisen i Bourgogne har især været hård i den høje ende. Eksporten af hvid Grand Cru Bourgogne er faldet med 50% mellem 1996 og 2003, hvor halvdelen af faldet skete mellem 2002 og 2003.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine