12. februar 2009

Denne uge byder på tre hvide vine og tre rødvine. Og de er faktisk glimrende alle seks. Fire vine med 4 stjerner og to vine med 5 stjerner må siges at være ganske godt for sådan en stille vinterferie uge.

Især den hvide imponerer mig. Den er fra Bordeaux og fremstillet på Sauvignon Blanc, der nomalt blandes med Semillon på disse kanter. Men her er sauvignonen alene.

Chateau Les Moutins Sauvignon 2007 er mellemfyldig med dejlig frugt og en fin, frisk og lidt sprød smag, der dog også har gode frugtige aromaer. Den er helt igennem ukompliceret med en skøn balance og bare dejlig at tylle ned! Den får 86/100 pts. og til prisen på kun kr. 49,00 er det bestemt et godt køb og de 5 stjerner værd. Den forhandles af A Vinstouw.

Den anden 5-stjerner er australsk men fra det køligere område Frankland River. Vinen kan minde lidt om Bordeaux, da den er fremstillet på bordeaux-druerne, Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. Den har dog et rundere væsen end der er typisk i Bordeaux. Der er tale om Frankland Estate Rocky Gully 2006. Det er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en super harmonisk smag, der er enormt indbydende. Vinen har på en gang en stor frugt og dejlig friskhed, der gør den til en nærmest let australier. Absolut veldrikkende Aussie. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 100,00 hos Vinens Verden.

Navn Region Årgang Score Pris
Sauvignon
– Chateau Les Moutins
Frankrig
Bordeaux
2007 86 49,00
Vitiano
Bianco – Falesco
Italien 2007 85 65,00
v/2
Chardonnay
– Viu Manent
Chile 2008 85 45,00
v/12
Monastrell,
Shiraz – Pedrera
Spanien 2007 84 55,00
Reserve
Les Griottes – Chateau Val Joanis
Frankrig
Rhône
2004 90 160,00
Rocky
Gully – Frankland Estate
Australien 2006 89 100,00

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine