Et engelsk brokerfirma har betalt 20 mill. kr. for Bordeaux vin i årgang 2000, men har aldrig fået vinen leveret. Vinen er købt en primeur (forsalg) og skulle leveres i sommer af to franske vinfirmaer. Den engelske broker har solgt vinen videre til andre vinfirmaer, der så har solgt den til kunder. De øvrige vinfirmaer har nu også mange penge tilgode og har måtte købe vinen andre steder for at leve op til deres forpligtelser.
Sagen dukker op kun få måneder før primeur salget af Bordeaux 2003 går i gang. Og den vidner om, at man skal passe på, når man indgår primeur kontrakter – både som privatperson og vinhandler.