Den australske vineksport steg med 24% i 2003 på trods af den mindste høst i seks år. Den kraftige hedebølge i landet reducerede vinhøsten med 15% viser tal fra Australian Bureau of Statistics. Men alligevel steg mængden af eksporteret vin med 24% til 518,6 mill. liter.
Storbritannien er det største marked for australsk vin efterfulgt af USA. Desuden er Australien den største leverandør af vin til det britiske marked efterfulgt af Frankrig, USA og Italien.