21. marts 2003

boycotFlere aktioner mod fransk vin i USA og Robert Parker blander sig nu også i debatten.

I mandags hældte en restaurantejer for tusindvis af kroner dyr fransk vin og champagne i en flod mens flere tilskuere så til. Han lod forstå, at han ikke ville købe franske produkter i den nærmeste fremtid og at ‘French Fries’ ville blive omdøbt til ‘Fries’ og ‘French Onion Soup’ til blot ‘Onion Soup’.

Andre steder i USA har der været lignende protester, men der har også været aktioner for Frankrig. En restaurant i San Francisco fejrede fransk vin og det franske køkken som en protest imod krigen.

Og den amerikanske vinguru Robert Parker har nu også blandet sig i debatten. Han advarer mod anti-franske protester og frygter at Bush-regeringen vil hævne sig på den franske vinindustri efter krigen. Han siger til Decanter.com, at der allerede er amerikanske importører af fransk vin, der klager over forulempelser fra de amerikanske toldmyndigheder, som ikke lukker fransk vin ind i landet. Parker undrer sig også over, at det kun er franske produkter og ikke f.eks. russisk kaviar, kinesiske restauranter, tysk vin eller tyske biler, der diskrimineres.

 

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine