Høsten år 2002 i Alsace blev officielt sat i gang mandag den 30. september. Og vinproducenterne er indtil videre glade for, at de er sluppet for det dårlige vejr, der især har præget Sydfrankrig. Og der er enighed blandt de fleste producenter om, at det er en jævn, god årgang, der høstes. Foråret var skiftende mellem sol og regn, men man undgik frost. Og sommeren har også været med både regn, men også masser af sol og varme.
De vinmarker, man er gået i gang med at høste er de “flade”, hvor vinen har fået en tilstrækkelig modenhed. De bedste vine er ikke modne endnu og derfor krydser man fingre for, at det gode vejr fortsætter nogle uger endnu. Regn vil være meget skadeligt, da der nogle steder allerede er indtruffet lidt råd på druerne.