24. september 2007

Det er gode vine, jeg har fået valgt til denne uges VinTest. Alle er faktisk gode køb og der er vine for enhver pengepung og både hvidvine og rødvine. Tre ud af ni vine opnår 5 stjerner og resten får 4 stjerner – det er altså godt. Og selve pointgivningen bevæger sig i det meget gode til enstående område, fra 85 til 91 pts. Så det er en god uge at fylde kælderen op med lidt forskellig vin…

Til hverdag kan jeg varmt anbefale Huarpe Lancatay Malbec 2004 fra Argentina. Jeg var ret overbevist om at den lå i prisniveauet omkring 70-80 kr. men køber man 12 fl. er prisen kun 50 kr. Det er en mellemfyldig vin med flot frugt og en ret intens smag, der er rund og har fine, bløde tanniner. Vinen er dejlig harmonisk og solmoden. Den slutter koncentreret og langt med en lækker blødhed. Flot og dejlig, blød vin – super til prisen. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kun kr. 50,00 v/12 fl. Den forhandles af MissMendozaWine.

Skal man bruge en god hvidvin til ikke for kraftige fiskeretter er en Sauvignon Blanc ikke af vejen. Og i testen er der hele 3 glimrende oversøiske af slagsen. Det bedste køb er dog Silverlake Sauvignon Blanc 2006 fra Villa Maria i New Zealand. Det er en mellemfyldig vin med flot frugt og en ret lækker smag, der har runde frugtaromaer og en ret aromatisk men dejlig balanceret smag. Vinen er frisk og sprød og slutter pænt langt med en god frugtig tone og friskhed. Dejlig. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 79,00. Find en forhandler på www.wine.dk.

Ugens bedste vin er australsk og en perfekt ledsager til lam eller vildt – gerne godt krydret. Der er tale om Schwarz Wine Company Thiele Road Grenache 2005, som er en mellemfyldig til fyldig vin med moden frugt og en ret intens og frugtig smag, der er en lille smule jammy i det. Men det er nu ret godt! Der dukker også et lidt mineralsk præg op og en syre, der forstår at holde balancen. Det er koncentreret det her, men rigtigt flot!. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 169,00 hos Vigneron Wine Company.

NavnRegionÅrgangScorePris
Sauvignon
Blanc – Wolvendrift
Sydafrika20068670,00
Sauvignon
Blanc – Silverlake
New
Zealand
20068779,00
Sauvignon
Blanc – Kahurangi
New
Zealand
200688109,95
v/12
Chardonnay
– Wolvendrift
Sydafrika20068575,00
Lancatay
Malbec – Huarpe
Argentina20048750,00
v/12
Cabernet
Sauvignon Organic – Waverley Hills/Dixons Peak
Sydafrika200587110,00
Poggio
Al Moro – Enrico Santini
Italien
Toscana
200589129,75
v/12
Thiele
Road Grenache – Schwarz Wine Company
Australien200591169,00
Les
Mines – Josep Angel Mestre
Spanien200590148,00
v/6

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine