• Forside
  • /
  • Blog
  • /
  • 1. Cru slottene i Bordeaux fordobler prisen på årgang 2003

18. juni 2004

Så er 1. Cru slottene også på banen med deres en primeur priser på årgang 2003. Og det kommer ikke som nogen stor overraskelse at priserne er steget – heller ikke selvom der er tale om en fordobling i forhold til 2002. Château Lafite har angivet en pris på 150 € sammenlignet med 70 € i 2002. Omregnet til danske slutpriser bliver prisen på Lafite dermed omkring 2.000 kr. og man skal regne med samme beløb for de øvrige 1. Cru’er.

Flere vinhandlere udtrykker dog foragelse over den store prisstigning og ikke mindst måden nogle af vinene handles på. For at få lov at købe Chateau Lafite i begrænset mængde, skal man således også købe vin fra andre slotte – og især fra nogle, som ikke har lavet den bedste vin.

De høje priser på 1. Cru slottene gør mange af de andre 2003-vine til superkøb i forhold til prisen. F.eks. Pontet Canet, der har fået skyhøje bedømmelser af både Parker og Wine Spectator og kan fås til ca. 350 kr. pr. flaske.

Om forfatteren 

Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Giv en kommentar

Din email adresse offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Bay Vine