Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
vintesten.gif (3951 Byte)

  Forside  > VinTesten > Sådan bedømmes vinene

Muligheder

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vine med til test (for vinhandlere)?

 

 

Sådan bedømmes vinene

Alle vine bliver bedømt ud fra to forskellige skala'er. Dette er valgt for bedre at kunne vurdere og sammenligne de enkelte vine. Men udover stjerner og point er det beskrivelsen, der siger mest om vinen. Point og stjerner må aldrig stå alene, så læs også beskrivelsen.

100-point skala'en
Jeg har valgt at bedømme alle vine på kvaliteten efter den internationale 100 point skala. I denne vurdering er der alene tale om en kvalitetsvurdering og vurderingen er absolut. En vin der får 89 point er altså bedre end en vin til 83 point - og det uanset prisen.

Vinen bliver bedømt således:

Alle vine får som basis 50 point. Vinens farve og udseende giver op til 5 point. Næsen eller duften bedømt efter intensitet og kompleksistet giver op til 15 point. Smagen og eftersmagen giver op til 20 point. Her smages der efter intensitet, balance, dybde og længde. De sidste 10 point gives efter potentiale og en helhedsvurdering.

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

Stjerne skala'en
Mange andre vinkritikere i Danmark anvender stjerner, glas eller andet til at vurdere vinen efter. Så det vil jeg heller ikke snyde dig for... Min skala går fra 1 til 5 stjerner, hvor 5 er det højeste. Vurderingen går på både kvalitet og pris og er altså bl.a. et udtryk for om vinen er et godt køb. De enkelte stjerner betyder følgende:

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til vurderingsprincipperne er du velkommen til at kontakte mig på jo@vinforum.dk.


Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.