Smagt
i uge 44 - Det bedste fra Sydamerika Del 2 (se del 1 her)
I denne uge er vi nået til 2. del af VinForums store
Sydamerika-test. Og 2. del består af de bedre og bedste rødvine, opdelt i 2
priskategorier fra 60-100 kr. og over 100 kr.
Vi lever jo i en foranderlig verden. Og 3 af de
deltagende vine blev prismæssigt nedsat i løbet af denne uge, så de egentlig burde have
været med i sidste uge! Det drejer sig om Catena Alamos-vinene, som blev nedsat fra kr.
69,95 v/12 fl. til 59,95 v/12 fl. Prisnedsættelsen skaffede så Malbec-udgaven en ekstra
stjerne, så den kom op på de maksimale 5 stjerner, mens de øvrige forblev uændret.
Af de resterende 20 vine i prislejet 60-100 kr. er der
flere gode køb. Hele 5 vine har fået 5 stjerner. Og især én af disse vine skal
fremhæves da den både kvalitets- og prismæssigt er helt i top. Det er Valentin Bianchi
Malbec Reserve 2002 fra Argentina. Det er en fyldig vin med masser af moden frugt og
flotte bløde tanniner. Vinen har flot intensitet og en lang, lækker, blød og let
sødmefyldt finish. Den scorer 89/100 pts. og det er helt enestående til prisen på kr.
75,00. Den kunne faktisk have den dobbelte pris og stadig være et udmærket køb! Det er H.J. Hansen Vin's 175 års
jubilæumsvin i år og den kan på det kraftigste anbefales.
En anden 5-stjerne vin skal også lige nævnes, da den er
lidt anderledes end de fleste af testens øvrige deltagere. Det er Weinert Malbec 1999
også fra Argentina. I modsætning til andre producenter fra Sydamerika lagrer Weinert
vinene på store gamle fade i mange år og frigiver først vinene, når de er klar!
Årgang 1999 er således sidste årgang. Malbec 1999 er en fyldig vin med moden frugt,
blød men også kraftig tannin og en flot rund smag, der er ganske lang og dejlig
harmonisk. Det er en elegant vin med en dejlig struktur og meget europæisk i udtrykket.
Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 99,75 hos H.J. Hansen Vin.
I prisgruppen over 100 kr. er der 21 vine. Og de er alle
af meget god kvalitet, hviklet jo også gerne skulle være tilfældet, når man betaler
så mange penge for en flaske vin. Der er givet fra 86 til 94 pts. med 10 vine, der får
90/100 pts. eller derover. Dette må siges at være vældig flot.
Den bedste vin i hele testen er fra Catena i Argentina.
Det er Catena's topvin, Nicolas Catena Zapata 2000. Den er fremstillet på Cabernet
Sauvignon (90%) og Malbec (10%). Det er en fyldig sag med skøn frugt og en fantastisk
flot harmoni. Og så er den meget "Bordeaux'sk" i sit udtryk - ikke så
bulderbasseagtig, som mange andre argentinske vine. Det er virkelig argentinsk 1. Cru! Den
scorer 94/100 pts. og prisen er kr. 499,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
En af mine personlige favoritter fra denne test er Bodega
Norton Perdriel 2001. Den er også fra Argentina og er huset Norton's topvin. Det er en
"Bordeaux-blanding" med Merlot, Cabernet og Malbec. Vinen er fyldig med flot
moden frugt og en meget flot harmonisk smag. Her er både kraft og saft men også en vis
finesse, der leder tankerne mod en blanding af St.Emilion og Graves. Smagen er intens men
samtidig fløjlsblød. Og slutningen er meget lang med et let sødmefyldt pift. Stor vin!
Den scorer 92/100 pts. og prisen er kr. 198,00. Find en forhandler på www.wine.dk.
Andre topvine til over 100 kr. med 5 stjerner:
Bodega Norton Privada 2002, 89/100 pts., kr. 108,00 - www.wine.dk
Candela President's Blend 2001, 89/100 pts., kr. 110,00 - Vignoble
O. Fournier Acrux Malbec 2002, 91/100 pts., kr. 160,00 - Alm's Vinengros
Catena Alta Malbec 2002, 93/100 pts., kr. 299,95 v/12 fl. - Philipson Wine
Catena Alta Cabernet Sauvignon Uxmal Vineyard 2000, 93/100 pts., kr. 299,95 v/12 fl. - Philipson Wine
Efter en smagning af godt 80 vine fra Chile og Argentina
er det oplagt at komme med nogle generelle konklusioner om vinene herfra:
- Hvidvinene i testen klarede sig overraskende godt. Og det
i de fleste prissegmenter og også andre druer end Chardonnay.
- Rødvinene er generelt med megen frugt, kraft og saft og
med udpræget fadlagring. Det er ikke overraskende - det er sådan vi kender vinene.
- Undgå de billigste vine fra Sydamerika! Dette er måske
et lidt kontroversielt udsagn, da det jo typisk er de billigste, der går bedst på det
danske marked. Men de fleste af de rødvine under 60 kr. jeg smagte, er industrielle
fadbomber, der nok har saft og kraft men mangler charme, finesse og harmoni. I denne
prisgruppe er der i dag mange interessante alternativer fra f.eks. Sydfrankrig, Italien og
Australien. Og ofte mere autentiske vine.
- Argentina ser p.t. ud til at have de fleste interessante
vine - i hvert fald klarede de sig bedre end de chilenske kolleger i testen.
- De dyre vine over 100 kr. giver fuld valuta for pengene!
Sammenlignet med de vine jeg ellers har smagt i VinForum VinTest til over 100 kr., giver
vinene fra Chile og Argentina generelt meget mere for pengene. Kvaliteten er helt i top og
i modsætning til topvine fra andre af verdens vindistrikter er priserne ikke steget de
senere år. Det giver et rigtigt godt pris/kvalitetsforhold.
God fornøjelse med vinene fra Chile og Argentina. Jeg er
sikker på, at du blandt de 80 vine kan finde nogle, der også rammer dine smagsløg og
pengepung. Så hop trygt ud idet!
Kommende tema-smagninger:
12. november: Portvin
26. november: Julevin
10. december: Champagne/Mousserende
Rødvin fra Chile og Argentina i prislejet 60 til 100 kr.:
| Navn |
Region |
Årgang |
Score |
Pris |
Secreto
Syrah - Viu Manent |
Chile |
2003 |
87 |
69,95 v/12 |
Carmenère
- Errazuriz |
Chile |
2003 |
86 |
89,75 |
El
Bosque Carmenère - Vina Casablanca |
Chile |
2003 |
86 |
79,00 |
Alamos
Cabernet Sauvignon - Catena |
Argentina |
2002 |
83 |
59,95 v/12 |
Cepa
Noble Cabernet Sauvignon Reserva - Ravanal |
Chile |
2002 |
86 |
72,50 |
Weinert
Malbec - Bodega y Cavas de Weinert |
Argentina |
1999 |
89 |
99,75 |
Marques
de Casa Concha Cabernet Sauvignon - Concha y Toro |
Chile |
2002 |
88 |
98,00 |
Malbec
Reserve - Candela |
Argentina |
2003 |
86 |
69,00 |
Cabernet
Sauvignon - Catena |
Argentina |
2002 |
88 |
99,95 v/12 |
Malbec
Reserve - Norton |
Argentina |
2002 |
87 |
85,00 |
Cuvée
Philipson Reserve - Viu Manent |
Chile |
2002 |
86 |
69,95 v/12 |
Bcrux
- O. Fournier |
Argentina |
2001 |
88 |
99,00 |
Alamos
Syrah - Catena |
Argentina |
2002 |
84 |
59,95 v/12 |
Cepa
Noble Carmenère Reserva - Ravanal |
Chile |
2002 |
84 |
72,50 |
Alamos
Malbec - Catena |
Argentina |
2002 |
86 |
59,95 v/12 |
Marques
de Casa Concha Merlot - Concha y Toro |
Chile |
2002 |
89 |
98,00 |
Santa
Isabel Cabernet Sauvignon - Vina Casablanca |
Chile |
2003 |
87 |
89,75 |
Malbec
- Felipe Rutini |
Argentina |
2001 |
86 |
69,95 v/12 |
Malbec
Reserve - Valentin Bianchi |
Argentina |
2002 |
89 |
75,00 |
Mapema
- Mapema |
Argentina |
2002 |
88 |
99,95 v/12 |
G
Malbec - Graffigna |
Argentina |
2001 |
86 |
99,00 |
Malbec
- Catena |
Argentina |
2002 |
89 |
99,95 v/12 |
Merlot Reserve - Carmen |
Chile |
2000 |
88 |
98,00 v/6 |
Rødvin fra Chile og Argentina i prislejet over 100 kr.:
| Navn |
Region |
Årgang |
Score |
Pris |
Syrah
Reserve - Carmen |
Chile |
2002 |
88 |
118,00
|
La
Cumbre Syrah - Errazuriz |
Chile |
2001 |
89 |
189,75
|
Malbec
Special Selection - Viu Manent |
Chile |
2001 |
89 |
129,95
v/12 |
Malbec
- J. Alberto |
Argentina |
2003 |
88 |
199,95
v/12 |
Acrux
- O. Fournier |
Argentina |
2001 |
90 |
160,00
|
Alta
Cabernet Sauvignon - Catena |
Argentina |
2002 |
90 |
299,95
v/12 |
Cabernet
Sauvignon - Famiglia Bianchi |
Argentina |
2002 |
89 |
159,75
|
Perdriel
- Bodega Norton |
Argentina |
2001 |
92 |
198,00
|
Apartado
- Felipe Rutini |
Argentina |
1999 |
91 |
249,95
v/12 |
Alta
Malbec - Catena |
Argentina |
2002 |
93 |
299,95
v/12 |
Privada
- Bodega Norton |
Argentina |
2002 |
89 |
108,00
|
Alta
Malbec Angelica Vineyard - Catena |
Argentina |
2000 |
92 |
299,95
v/12 |
Carmenère
Single Vineyard - Errazuriz |
Chile |
2001 |
87 |
114,75
|
Pinot
Noir - Luca |
Argentina |
2002 |
86 |
149,95
v/12 |
Alta
Cabernet Sauvignon Uxmal Vineyard - Catena |
Argentina |
2000 |
93 |
299,95
v/12 |
Petite
Sirah Reserve - Carmen |
Chile |
2002 |
89 |
135,00
|
Syrah
- Luca |
Argentina |
2002 |
89 |
149,95
v/12 |
President's
Blend - Candela |
Argentina |
2001 |
89 |
110,00
|
Viu
1 - Viu Manent |
Chile |
2001 |
91 |
299,95
v/12 |
Acrux
Malbec - O. Fournier |
Argentina |
2002 |
91 |
180,00
|
Nicolas
Catena Zapata - Catena |
Argentina |
2000 |
94 |
499,95
v/12 |
Søg
i VinTestens database | Se
Alle Vine

Hvad betyder karaktererne?
90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten
er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder
"value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.
Enestående godt køb
Meget godt køb
Godt køb
Gennemsnitligt køb
Dårligt køb
|