Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
Du er her: Forside - VinTesten


VinTesten 2012
VinTesten 2011
VinTesten 2010
VinTesten 2009
VinTesten 2008
VinTesten 2007
VinTesten 2006

I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vin med til test (for vinhandlere)?

VinTesten: Smagt i uge 3 - Flot SuperToscaner

Det er et meget jævnt felt i denne uge, når vi taler kvalitet. De fleste af vinene ligger på 86-88 pts., hvilket er meget gode vine, mens priserne varierer fra 75-130 kr., så de er ikke alle lige gode køb.

Der er dog en enkelt vin, der stikker lidt af både kvalitets- og prismæssigt. Det er således ugens bedste vin og samtidigt det bedste køb, selv om den koster 200 kr.

Rocca di Castagnoli Buriano 2005 er en såkaldt SuperToscaner. Det er oprindeligt navnet på vine fra Toscana, som er fremstillet på "fremmede" druer og som ikke overholder klassifikationen til at blive eksempelvis Chianti Classico eller Brunello di Montalcino. Typisk er der også tale om lidt dyrere vine, der er fremstillet efter alle kunstens regler med lavt høstudbytte og lagring på nye fade.

I dette tilfælde er hoveddruen Cabernet Sauvignon, hvilket dog absolut ikke gør vinen ringere. Der er nemlig tale om en klassevin.


Buriano er en mellemfyldig vin med lækker frugt og en smag, der er intens i det med flotte runde tanniner og en fin integreret fadlagring. Samtidigt har den god rankhed, der nemt hamler op med det lidt fedladne i fadet og frugten. Meget vellykket og i god balance. Topvin fra Toscana, der kan lagres! Den scorer 93/100 pts. og prisen er kr. 199,95 hos Brdr. D's Vinhandel.

Navn Region Årgang Score Pris
Pinot Grigio - Attems Italien 2010 86 109,95
Moscato d'Asti Vigna Senza Nome - Braida Italien Piemonte 2010 87 109,95 v/12
Cool Climate Pinot Noir - Cline USA 2009 87 87,50 (tilbud)
Nebbiolo Private Reserve - L.A. Cetto Mexico 2006 86 99,00
Ventoux Vieilles Vignes - Bon Remede Frankrig Rhône 2010 87 75,00
Minervois - Chateau Millegrand Frankrig 2009 87 84,95
Ribera del Duero - Condado de Haza Spanien 2008 88 129,95 v/12
Buriano - Rocca di Castagnoli Italien Toscana 2005 93 199,95

Søg i VinTestens database | Se Alle Vine


Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb

Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.