Så er vi igen nået til det tidspunkt på året, hvor der er
portvin i vintesten. Selv om enkelte vinhandlere har forsøgt at gøre portvin til en
helårsfornøjelse, hvilket det da også burde være, så er det op imod jul at portvinen
har sit største tag i vindrikkerne.
Det er jo også en kraftig sag, så de 20 %
alkohol passer godt til den mørke og kolde tid og til den megen hygge op imod jul.
Portvin er en såkaldt forstærket vin, hvor
der under gæringen tilsættes vinsprit, så gæringen stopper, før al sukkeret er
omdannet til alkohol. På den måde bliver vinen sød eller sødlig.
Blandt portvinstyperne er det Tawny, der
virker mest sød med dens lyse farve og den meget nødderistede smag, der stammer fra lang
tids lagring på store fade. I ugens test er der flere såkaldte Colheitaer med, der
er en tawny fra en bestemt årgang. En colheita skal ligge på fad i mindst 7 år inden
den kommes på flaske og kan sættes til salg. Den passer godt til nødde- eller
mandeldesserter og til en god juleslikskål. |
|
Den anden portvinstype, ruby, virker mere rødvinsagtig, både i
farve og smag, selv om den bestemt også er sød. Den fornemste udgave er Vintage - altså
årgangsportvin - og det er i det hele taget den fornemste portvin overhovedet og som
regel også den dyreste.
En vintage lagrer kun kort tid på fad inden
den kommes på flaske og sælges. Den kan så til gengæld lagre i mange år på flaske og
skal ofte have 10 år eller mere før den er drikkemoden. Vintage er perfekt til mange
oste eller chokoladedesserter.
Der er flere glimrende eksemplarer af begge
typer i testen og til meget fornuftige priser. Blandt andet er der to glimrende Vintage
portvine til kun 100 kr. fra det noget ukendte hus Rocha. Både årgang 1999 og 2003 er
bestemt gode køb, men jeg hælder dog mest til årgang 2003. Rocha Vintage 2003
er en fyldig vin med god frugt og en smag, der er intens, frugtig, sødmefyldt og med lidt
god tannin. Her er god power og vinen er stadig ung og flæsket. Super! Den scorer 90/100
pts. og prisen er kr. 99,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Den bedste Vintage er dog yngre og fra
årgang 2007, så den er egentlig for ung til at drikke. Men det skal man ikke lade sig
skræmme af! Krohn Vintage Quinta do Retiro Novo 2007 er en fyldig vin
med flot frugt og en smag, der er intens med lækker flæsket frugt og bløde tanniner men
også med en ungdommelig struktur. Slutningen er meget vinøs med skøn sødme og så er
den lang. Hvorfor gennem den? Dejlig! Den scorer 92/100 pts. og prisen er kr. 199,95 hos Erik Sørensens Vin.
Blandt Colheita-typerne er der også et par
stykker, der skal fremhæves. Hucheson Colheita 2000 er en mellemfyldig
til fyldig vin med dejlig tørret frugt og en smag, der er meget balanceret mellem den
tørrede frugt, alkoholen, sødmen og de ristede elementer. Meget svært ikke blot at
bælle denne port! Den scorer 90/100 pts. og tilbudsprisen er kr. 99,95 hos H.J. Hansen Vin og Magasin.
Burmester Colheita 1996 er
fyldig med dejlig sødmefyldt frugt og en smag, der har masser af sød nøddesmag og en
god ristethed i baggrunden. Meget vellavet og velbalanceret - mangler måske lidt
friskhed. Fantastisk til prisen. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 99,95 v/12 fl.
hos Philipson Wine.
| Navn |
Region |
Årgang |
Score |
Pris |
Rio
Torto Reserva Ruby - Krohn |
Portugal |
N/A |
87 |
89,95
|
Six
Grapes Reserve - Graham's |
Portugal |
N/A |
88 |
99,95
(tilbud) |
Late
Bottled Vintage - Ramos Pinto |
Portugal |
2005 |
89 |
159,00
|
Late
Bottled Vintage - Dalva |
Portugal |
2005 |
87 |
119,95
|
Vintage
- Rocha |
Portugal |
1997 |
88 |
99,95
v/12 |
Vintage
- Rocha |
Portugal |
1999 |
90 |
99,95
v/12 |
Vintage
- Rocha |
Portugal |
2003 |
90 |
99,95
v/12 |
Vintage
- Dalva |
Portugal |
2003 |
90 |
349,95
|
Vintage
Quinta do Retiro Novo - Krohn |
Portugal |
2007 |
92 |
199,95
|
Colheita
- Dalva |
Portugal |
2004 |
89 |
149,95
|
Colheita
- Hucheson |
Portugal |
2000 |
90 |
99,95
|
Colheita
- Royal Oporto |
Portugal |
1999 |
88 |
169,00
|
Colheita
- Krohn |
Portugal |
1997 |
91 |
199,95
|
Colheita
- Burmester |
Portugal |
1996 |
90 |
99,95
v/12 |
20
Years Tawny - Krohn |
Portugal |
N/A |
92 |
299,95
|
Søg
i VinTestens database | Se
Alle Vine
Hvad betyder karaktererne?
90 - 100: Gives til en enestående
vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder
"value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.
Enestående godt køb
Meget godt
køb
Godt køb
Gennemsnitligt
køb
Dårligt køb
|