De sidste uger i VinTesten har ikke budt på nogle 5-stjernede
vine. Men det tager vi revanche for i dag med hele tre vine, der får 5 stjerner.
Den første er en dejlig prisfornuftig
rødvin til kun 40 kr. Der er tale om portugisiske Quinta do Correio 2008.
Det er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en meget ligefrem men yderst behagelig
smag, der er frugtig og let krydret. Her er en super balance og den smager bare godt. Et
godt bud på sommerens hverdagsrødvin. Den scorer 85/100 pts. og prisen er kr. 39,95 v/12
fl. hos Brdr. D's Vinhandel. Prøv den!
De to andre vine med 5 stjerner ligger i den
lidt dyrere ende til 100 kr. Men der er ikke desto mindre tale om to superkøb. |
|
| Frankland Estate Rocky Gully 2008 er fra
Australien og fremstillet på en klassisk bordeauxblanding med Cabernet Franc, Merlot og
Cabernet Sauvignon. Det er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en intens smag, der har
godt med fylde og nogle goder tanniner, der river lidt. Men den er godt pakket ind i
blødhed og en super balance. Meget harmonisk australier og topvin til prisen. Den scorer
90/100 pts. og prisen er kr. 99,00 hos Vinens
Verden. Den anden er fra Spanien. Det er Resalte
Ribera del Duero Crianza 2004 fremstillet på Tempranillo. Det er en mellemfyldig
vin med dejlig frugt og en god smag, der på en gang er meget intens og solmoden, men
også har bløde tanniner og en vis rundhed. Her er meget flot struktur og vinen er
perfekt moden. Sjældent med Ribera del Duero i den klasse til den pris. Den scorer 90/100
pts. og prisen er kr. 100,00 v/6 fl. hos Vin
& Vin.
Søg
i VinTestens database | Se
Alle Vine
Hvad betyder karaktererne?
90 - 100: Gives til en enestående
vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder
"value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.
Enestående godt køb
Meget godt
køb
Godt køb
Gennemsnitligt
køb
Dårligt køb
|