Vi kan ikke slippe champagnen! Denne herlige drik udgør også i
denne uge en væsentlig del af vintesten. Desuden er der fire portvine, der for
øjeblikket er en del af et større portvinsudsalg, som Philipson
Wine markedsfører kraftigt i dagspressen. Vi har set på om det er gode tilbud.
Champagnerne i denne uge er alle fra Michel
Arnoud - som de også var i sidste uge - og det er især Michel Arnoud Champagne
Reserve, der skiller sig lidt ud. Den er mellemfyldig med god mousse og en meget
elegant smag med fin balance og god friskhed. I slutningen kommer lidt brødtoner og den
får lidt mere nerve. God Champagne. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 220,00 v/12
fl. hos Solarex Wines.
Men det er alligevel portvinen, der stjæler
billedet. De er alle fra Burmester og der er en Ruby-type og tre Tawny-typer i testen.
Læs evt. en mere detaljeret beretning her: Burmester portvin på udsalg. |
|
| At finde en Vintage Port til under 100 kr. er noget af en
sjældenhed i dag. Ikke en gang supermarkederne kan være med her. Og når så kvaliteten
også er i orden - ja så har man et superkøb. Burmester Vintage Port 1997
er ikke verdens største portvin og årgangen er næppe århundredets bedste, men vinen er
absolut på toppen. Den er fyldig med god frugt og en smag, der er intens med let sødme
og en fin harmoni. Den værste ungdom er forsvundet og vinen fremtræder harmonisk, men
stadigt med god kraft. Den har måske ikke den store dybde, men er meget behagelig. Den
scorer 89/100 pts. og prisen er kun 99,95 v/12 fl. hos Philipson Wine. Burmester Colheita 1989 - altså en Tawny type
med årgang - er ligeledes et godt køb og en vin med fremragende kvalitet. Den er fyldig
med flot tørret frugt og en smag, der er meget intens med en yderst flot harmoni og en
flot, flot pikant sødme. Samtidigt er det røgede, nøddepræget stille i baggrunden.
Meget elegant i perfekt balance. Den scorer 93/100 pts. og prisen er kr. 169,95 v/12 fl.
hos Philipson Wine.
Endelig er der klenodiet - Burmester Colheita
1937. Der er tale om en portvin, der har ligget på fad i Burmesters kælder
siden 1937 og som først er aftappet på flaske i 2009. Den har meget intens duft af
nødder, vanille, røg. Det er en fyldig vin med en meget flot fremtoning, der er intens,
lidt røget og fyldt med lækker abrikossødme. Her er fine nøddenuancer i en næsten
cremet struktur. Meget flot og intens. Den scorer 97/100 pts. og prisen er kr. 999,95 v/3
fl. hos Philipson Wine.
Søg
i VinTestens database | Se
Alle Vine
Hvad betyder karaktererne?
90 - 100: Gives til en enestående
vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder
"value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.
Enestående godt køb
Meget godt
køb
Godt køb
Gennemsnitligt
køb
Dårligt køb
|