Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
Du er her: Forside - VinTesten


VinTesten 2009
VinTesten 2008
VinTesten 2007
VinTesten 2006

I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vin med til test (for vinhandlere)?

VinTesten: Smagt i uge 10 - Amerikansk vin

Ved et tilfælde er hele 6 vine fra USA i denne uge. Tre hvide på Chardonnay og tre vine på den lokale Zinfandel. Så der er jo nærmest tale om en mini-tematest. Og så er både Californien og Washington State involveret.

I sidste uge havde vi også tre Chardonnayer, bl.a. to fra Bourgogne, og hvad de ikke formåede formår den ene amerikanske i dag. Nemlig at få 5 stjerner.

Der er tale om Chateau Ste. Michelle Chardonnay Columbia Valley 2008 fra Washington State. Den amerikanske stat, hvor de formår at kombinere det bedste fra Californien med det bedste fra Frankrig. En rigtig god kombination skulle jeg hilse og sige.

Vinen er mellemfyldig med lækker frugt og en smag, der er lidt cremet og smøret men på en behagelig måde. Her er lidt fad, men det er flot integreret. Lidt burgundisk i stilen men alligevel med godt autentisk præg. Dejlig og flot til prisen. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 109,00 hos Vinens Verden.

Blandt de røde er Seghesio Zinfandel 2008 den bedste, men det bedste køb er Zig Zag Zin 2007, som er en mellemfyldig vin med en dejlig jordbær-agtig smag, der er meget frisk i det. Her er dog også en godt krydret smag og vinen siger da også kapow med en god intensitet. Men meget flot balanceret med god renhed og friskhed. Den scorer 89/100 pts. og prisen er 118,00 også hos Vinens Verden.

Læg så i øvrigt mærke til, at strømmen af portvine er ophørt...

 

Navn Region Årgang Score Pris
Two Vines Chardonnay - Columbia Crest USA 2008 87 89,00
Chardonnay - Scotto USA 2008 86 75,00
Chardonnay Columbia Valley - Chateau Ste Michelle USA 2008 90 109,00
Terrasses - Chateau Pesquie Frankrig Rhône 2008 86 49,95 v/12
Zig Zag Zin - Mendocino Wine Company USA 2007 89 118,00
Lodi Old Vine Zinfandel - Scotto USA 2007 86 75,00
Zinfandel - Seghesio USA 2008 90 169,00
Amarone Delle Valpolicella - Zironda Italien 2006 89 125,00 (Normal 225,-)

Søg i VinTestens database | Se Alle Vine


Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb

Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.