Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Affiliate Program
logo_forside.jpg (11380 Byte)
Du er her: Forside - VinTesten


VinTesten 2009
VinTesten 2008
VinTesten 2007
VinTesten 2006

I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vin med til test (for vinhandlere)?

VinTesten: Smagt i uge 41 - Supertilbud fra Vacqueyras

Vi tyvstarter lidt i denne uge inden Chateauneuf-smagningen i næste uge. Det er nemlig en vin fra nabo-området Vacqueyras, der løber med æren som ugens vin. Og selvfølgelig fra kanonårgangen 2007.

Vacqueyras er ligesom Chateauneuf-du-Pape en af Cru-vinene i det sydlige Rhône. Vinene står nok lidt i skyggen af både Chateauneuf og Gigondas men i en årgang som 2007 er de ofte fuldt på højde med de mere kendte naboer.

Ugens vinder er da også fra et Chateauneuf-hus, nemlig Domaine de la Charbonniere. Men ud over 17,5 ha vinmarker i Chateauneuf-du-Pape råder domainet også over 4 ha vinmarker i Vacqueyras, hvorfra nedenstående vin kommer fra.

Domaine de la Charbonniere Vacqueyras 2007 er en mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en intens smag, der er let krydret og fuld af kraft. Her er gode tanniner, der endnu er lidt umodne men giver vinen et flot liv. Vinen er på trods af koncentrationen i meget flot balance. Fantastisk lækker Vacqueyras - fuld på højde med Chateauneuf-du-Pape men med en mere sympatisk pris. Et fund til prisen! Den scorer 91/100 pts. og tilbudsprisen er kr. 101,25, hvilket er et superkøb. Den forhandles af A Vinstouw.
Navn Region Årgang Score Pris
Shiraz Cabernet Artisans Blend - Deakin Estate Australien 2006 85 50,00
Cabernet Sauvignon XR - Domaine Boyar Australien 2008 85 49,50
Senda del Oro - Vizcarra Spanien 2008 87 79,75 v/12
Tinto da Anfora - Bacalhoa Portugal 2006 88 89,00
Vacqueyras - Domaine de la Charbonniere Frankrig Rhône 2007 91 101,25 (tilbud)

Søg i VinTestens database | Se Alle Vine


Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb

Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.