Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
Du er her: Forside - VinTesten


VinTesten 2009
VinTesten 2008
VinTesten 2007
VinTesten 2006

I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vin med til test (for vinhandlere)?

VinTesten: Smagt i uge 40 - Fra Bulgarien til Toro

Denne uge byder på 5 rødvine fra kendte og glemte områder i Europa. To portugisiske vine er med og der er en enkelt vin fra Bulgarien.

Ingen af vinene opnår 5 stjerner, men der er nu gode køb at gøre alligevel.

Vin fra Bulgarien er aldrig rigtigt slået an i Danmark (og vist heller ikke andre steder?), selv om flere supermarkeder og garageimportører har forsøgt. Nu er det så en af landets mere seriøse vinimportører, Vinens Verden, der forsøger sig med et bulgarsk vinhus.

Bedømt ud fra stil, kvalitet og pris er det "chile-segmentet", man forsøger at ramme. Domaine Boyar Cabernet Sauvignon 2008 er således en mellemfyldig vin med god frugt og en smag med bid, men også en pæn rundhed. De lidt kraftige tanniner er pakket pænt ind. Vinen virker dog lidt kunstig i det - men glimrende til prisen. Den scorer 83/100 pts. og prisen er kr. 39,50 på www.wine.dk.

I den modsatte ende af både kvalitets- og prisskalaen finder vi Elias Mora Gran 2005, som er ugens absolut bedste vin. Den er fra Toro i Spanien og lavet på Tempranillo. Det er en fyldig vin med lækker og stor frugt og en smag med stor intensitet og kraft. Her er virkelig tale om en vin med power og med en ret rå tanninstruktur, som det nok kræver nogle år at få blødt op. Men flot sag! Den scorer 92/100 pts. og prisen er 236,75 v/12 fl. hos SpanskeVine.dk.

Læg i øvrigt mærke til at tema-smagningen af Chateauneuf-du-Pape 2007 er rykket en uge til den 16. oktober. Det skyldes, at et par importører først får vinene hjem i disse dage og spurgte om jeg kunne flytte smagningen. Det har jeg efterkommet.

Navn Region Årgang Score Pris
Cabernet Sauvignon - Domaine Boyar Bulgarien 2008 83 39,50
Tradicional - Quinta do Alqueve Portugal 2006 84 70,00 v/6
Dao - Casa de Santar Portugal 2006 86 69,00
Il Bacialé - Braida Italien Piemonte 2006 87 89,95 v/12
Gran - Elias Mora Spanien 2005 92 236,75 v/12

Søg i VinTestens database | Se Alle Vine


Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb

Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.