Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
Du er her: Forside - VinTesten


VinTesten 2009
VinTesten 2008
VinTesten 2007
VinTesten 2006

I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vin med til test (for vinhandlere)?

VinTesten: Smagt i uge 16 - Australsk Shiraz

Det er et imponerende felt, der er samlet til ugens tema-smagning af australsk Shiraz. Hele 32 flasker har været igennem testen og ingen havde fejl - det skyldes bl.a. at 20 af flaskerne var forsynet med skruelåg, som jo efterhånden er det almindelige downunder.

Prismæssigt ligger vi relativt højt med kun 7 flasker under 100 kr. og resten over. Til gengæld får man altså stadig utroligt meget vin for pengene i hver eneste flaske. Jeg mindes ikke at have givet et så højt antal stjerner før i en tematest. 13 vine (40%!) har fået de maksimale 5 stjerner - en meget høj andel, men vinene er altså gode til prisen!

At både kvaliteten er høj og priserne er relativt lave i ugens test kan ikke diskuteres. Men det kan vinenes stil og smag til gengæld. Australsk Shiraz er ikke nogen nem vin, når vi bevæger os opad i pris og forlader de mere almindelige, let drikkelige vine.

Shiraz (Syrah) er Australien hoveddrue og udgør en fjerdedel af den samlede vinproduktion. Den trives godt i både kølige områder som varme distrikter og det er især de sidste, der frembringer de største vine. Det er en vin med stor frugt og muskler og en kraftig struktur. Fadlagring, især på amerikansk eg, giver ofte en vanillesødme til vinen, men ellers er det aromaer som brombær, kirsebær, lakrids, peber, mokka og chokolade, der karakteriserer en australsk shiraz.

Og så kommer vi ikke uden om alkoholen. På grund af det varme og tørre klima og en stræben efter meget modne druer kommer alkoholprocenten meget højt op. De fleste ligger omkring 15% - den højste i testen på 17,5%. Smagsmæssigt er dette ikke noget problem, sålænge alkoholen ikke træder frem. Men jeg må indrømme, at jeg holdt flere pauser undervejs i smagningen end jeg plejer. Det er altså tungt at komme igennem. Og så skal man være klar over, at man nok kan få lidt tømmermænd, hvis man skal drikke en flaske Shiraz på 17,5% - så er du advaret!

Som madmæssig partner til australsk Shiraz skal man finde nogle retter, der kan klare den tunge frugt, høje alhokol og kraftige struktur. Så der skal kød på bordet og gerne grillet. Lam og vildt fungerer rigtigt godt, men også oksekød er velegnet.

Som du kan se nedenfor er der en lang række fremragende vine, så det er svært at fremhæve den ene frem for den anden. Jeg nøjes derfor med at skrive lidt om de to bedste vine, da de stilmæssigt ligger meget langt fra hinanden.

Den første er Mollydooker Blue Eyed Boy Shiraz 2007. Her er vi i den absolut tunge og voldsomme ende. Det er en fyldig vin med flot frugt og en kæmpestor intensitet. Her er en enorm fylde og vinen slår nærmest benene væk. Den massive frugt er pakket ind i flere lag og med flotte, bløde tanniner og en perfekt fadlagring. Koncentrationen er dog ikke for alle og enhver og med 17,5% alkohol skal den drikkes med forsigtighed. Men i små mængder er det ekstremt flot! Den scorer 94/100 pts. og prisen er kr. 275,00 hos The Wine Company.

Den anden, Torbreck The Struie Shiraz 2006, er langt mere tilgængelig. Det er en mellemfyldig til fyldig vin med flot, moden frugt og en smag, der er intens men også elegant i det med et næsten mineralsk præg. Her er perfekt balance - vinen bliver aldrig for meget - med en flot integreret fadlagring, der lurer i baggrunden. Og så er slutningen rig og vedvarende. Australsk når det er bedst! Den scorer også 94/100 pts. og prisen er kr. 329,95 hos H.J. Hansen Vin og Magasin.

Navn Region Årgang Score Pris
Shadow's Run - Fox Creek Australien 2006 87 65,00
Shiraz - Deakin Estate Australien 2006 85 65,00
The Lackey Shiraz - Kilikanoon Australien 2006 88 70,00
Lost Block Shiraz Viognier - Tyrell's Wines Australien 2005 88 89,95 v/6
Shiraz - Warburn Australien 2007 88 95,00
Founders Block Shiraz - Katnook Estate Australien 2005 89 95,00
The Footbolt Shiraz - d'Arenberg Australien 2006 89 99,95 v/6
Killerman's Run Shiraz - Kilikanoon Australien 2005 90 110,00
1164 Shiraz Reserve - Warburn Australien 2004 89 139,00
Directors Cut Shiraz - Heartland Australien 2006 91 149,00
Woodcutter's Shiraz - Torbreck Australien 2007 89 159,95
Angels Share Shiraz - Two Hands Australien 2007 91 149,95 v/12
Jester Shiraz - Mitolo Australien 2006 89 145,00
Short Row Shiraz - Fox Creek Australien 2006 88 140,00
Catalyst Shiraz Grenache - De Lisio Australien 2005 92 239,95
Ned & Henry's Shiraz - Hewitson Australien 2006 90 139,95
Four Aces Shiraz - Peos Australien 2004 89 149,00
Gnarls Dudes Shiraz - Two Hands Australien 2007 90 149,95 v/12
The Laughing Magpie - d'Arenberg Australien 2006 91 169,95 (tilbud)
Shiraz - Samuel's Gorge Australien 2006 90 180,00
Bishop Shiraz - Glaetzer Australien 2006 92 199,00
Bad Impersonator - Two Hands Australien 2006 89 199,95 v/12
Covenant Shiraz - Kilikanoon Australien 2005 92 249,00
Max's Garden Shiraz - Two Hands Australien 2006 90 249,95 v/12
Harry & Edwards Garden - Two Hands Australien 2006 91 249,95 v/12
Heysen Shiraz - Rolf Binder Australien 2004 93 299,95
Lily's Garden Shiraz - Two Hands Australien 2006 89 249,95 v/12
Blue Eyed Boy - Mollydooker Australien 2007 94 275,00
G.A.M. Shiraz - Mitolo Australien 2007 92 295,00
Shiraz Reserve - Fox Creek Australien 2004 92 299,00
The Struie Shiraz - Torbreck Australien 2006 94 329,95
M Shiraz - Kilikanoon Australien 2005 93 399,00

Søg i VinTestens database | Se Alle Vine


Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb

Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.