Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
Du er her: Forside - VinTesten


VinTesten 2007
VinTesten 2006

I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vin med til test (for vinhandlere)?

VinTesten: Smagt i uge 49 - Julevin - del 2

Vi fortsætter anden omgang af smagningen med julevin. I denne uge er det de franske emner samt alle oversøiske vine fra den sydlige halvkugle. Der er 19 bedømte vine - en enkelt tunesisk vin havde desværre prop.

Hvor vi i sidste uge (med de italienske julevine) havde svært ved at komme op på de 5 stjerner, går det noget nemmere i denne uge. 5 af de 19 vine får 5 stjerner og det er nogenlunde fordelt mellem Frankrig og de oversøiske.

En klassiker til julemaden - i hvert fald set med mine øjne - er en vin fra Rhône. Og du har ikke mindre end tre fremragende julevine at vælge imellem fra netop dette område.

I den prismæssigt fornuftige ende finder vi Chateau Mont-Redon Côtes du Rhône 2005. Mont-Redon ligger i Chateauneuf-du-Pape, men her er det altså deres almindelige CdR-vin der er tale om. Den er mellemfyldig med dejlig rund frugt og en god, let krydret smag. Her er fine modne tanniner i en dejlig blødhed. Og så har den lige en tilpas syre til stadig at være frisk. En dejlig Cotes-du-Rhône til en fornuftig pris. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 69,75 hos Frederiksberg Vinimport.

En anden Côtes-du-Rhône vin er Delas Granite de Grange 2007. Det er en mellemfyldig vin med en dejlig frugt og en flot, rund og ret intens smag med en skøn balance. Her er både frugt, blødhed og en frisk mineralitet. Den kombinerer rankhed, blødhed og friskhed på en optimal måde. Meget dejlig. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 99,95 hos H.J. Hansen Vin og Magasin.

Den tredje Rhônevin er fra Gigondas. Det er Domaine La Fourmone Cuvée Cigaloun 2005. Det er en mellemfyldig vin med dejlig frugt og en god, harmonisk smag, der har bestemte, halvbløde tanniner. Her er flot intensitet og en dejlig, lang smag. Den slutter med et lækkert lakridspift. Den scorer 89/100 pts. og er rigtig god til medlemsprisen på kr. 99,33 v/6 fl. hos Nordic Wine Club.

De oversøiske vine kan dog også godt være med og især vine fremstillet på Malbec-druen er fremragende til julemaden. De fleste Malbec-vine er jo fra Argentina, men som årets oversøiske julevin er det to chilenske vine på Malbec, der løber med æren - endda fra samme producent.

Viu Manent Malbec Reserva 2005 er den ene af dem. Det er en mellemfyldig vin med god frugt og en intens smag, der har stor blødhed og en ganske fin og afstemt smag. Harmonien er i orden med en god fadlagring og den er ganske frisk i det også. Udmærket. Den scorer 86/100 pts. og prisen er kr. 59,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

Fra samme forhandler - og altså samme vingård - kommer også Viu Manent Cuvée Philipson Reserva 2006. Den er mellemfyldig med dejlig, moden frugt og god harmonisk smag, der har gode, bløde tanniner, fin intensitet, men også et lidt køligt, mineralsk element. Den slutter langt, frugtig og med en god sødmefyldt finish. Dejlig. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kun 69,95 v/12 fl.

Navn Region Årgang Score Pris
Cotes de Provence - Chateau Miraval Frankrig 2004 89 159,00
Montpeyroux - L'Hortgrand Frankrig 2005 88 91,00 v/12
Cotes du Rhône - Chateau Mont-Redon Frankrig Rhône 2005 87 69,75
Cotes du Rhône Cuvée Philipson - E. Guigal Frankrig Rhône 2003 86 69,95 v/12
Granite de Grange Cotes-du-Rhone - Delas Frankrig Rhône 2007 89 99,95
Ceps d'Or - Domaine La Fourmone Frankrig Rhône 2003 86 95,20 v/6 (medl.pris)
Cuvée Cigaloun - Domaine La Fourmone Frankrig Rhône 2005 89 99,33 v/6 (medl.pris)
Crozes Hermitage - Domaine des Hauts Chassis Frankrig Rhône 2006 90 235,00
Stickleback Red - Heartland Australien 2007 86 69,50
Heathcote Shiraz - Tyrrell's Wine Australien 2006 88 109,95 (tilbud)
Isolation Ridge Cabernet - Frankland Estate Australien 2005 89 129,00
Viognier - Castoro Cellars USA 2006 87 125,00 v/12
Merlot Cabernet Sauvignon - La Minga Chile 2007 85 55,00
Malbec Reserva - Viu Manent Chile 2005 86 59,95 v/12
Cuvée Philipson Reserva - Viu Manent Chile 2006 87 69,95 v/12
Malbec - Del Fin Del Mundo Argentina 2006 84 49,95 v/12
Cuvée Philipson Reserva - Del Fin Del Mundo Argentina 2004 84 69,95 v/12
Paris Reserva - Goulart Argentina 2006 88 120,00
Malbec Reserva - Goulart Argentina 2007 90 145,00

Søg i VinTestens database | Se Alle Vine


Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb

Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.