Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
Du er her: Forside - VinTesten


VinTesten 2007
VinTesten 2006

I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vin med til test (for vinhandlere)?

VinTesten: Smagt i uge 24 - 6 x 4 stjerner
Hvad angår stjerner er feltet meget ensartet i dag. Alle vine får således 4 stjerner. Prismæssigt er der dog forskel, idet vinene går fra 48 kr. til 150 kr. Der er kun tale om rødvine og der er kun seks vine på programmet - et dejligt overskueligt antal. Geografisk kommer vi næsten verden rundt.

Alle vinene i testen er pæne og gode og yder altså et godt forhold mellem pris og kvalitet. Dog kommer vi ikke i nærheden af 5 stjerner.

Den bedste vin i dag er fra Australien og lavet på Merlot-druen. Typisk er det jo Shiraz eller måske Cabernet Sauvignon vi ser fra disse kanter, mens en vin på 100% Merlot er mere sjælden.

Warburn Estate 1164 Merlot 2004 er en mellemfyldig til fyldig vin med god frugt og en god intens smag, der er let krydret. Her er gode, bløde tanniner i en velstruktureret smag, der tillige er meget harmonisk. Vinen "forsvinder" lidt i midten men dukker op igen i slutningen, der er blød, frugtig og balanceret. Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 139,00 hos Haller Vine.

Et andet godt køb - det er de jo alle sammen i denne uge - er Monte Antico Toscana 2004. Den er mellemfyldig med god frugt og en behagelig, let smag, der er sympatisk men ikke så kraftfuld. Vinen er let drikkelig og meget harmonisk sammensat med god sangiovese-syre og en let fadpræget smag. Udmærket - specielt til prisen. Den scorer 86/100 pts. og prisen er kr. 69,95 hos Erik Sørensen Vin.

Kommende tema-smagninger:
27. juni: Grill- og sommervine (Rødvin)

Navn Region Årgang Score Pris
Volnay - Mischief and Mayhem Frankrig Bourgogne 2005 89 152,68 v/6 (medl.pris)
Toscana - Monte Antico Italien Toscana 2004 86 69,95
Primitivo - A Mano Italien 2006 85 59,95 v/12
Zinfandel - Winston Hill USA 2006 86 69,95 v/12
Cabernet Sauvignon - La Minga Chile 2007 84 48,00
1164 Merlot - Warburn Estate Australien 2004 90 139,00

Søg i VinTestens database | Se Alle Vine

Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb

Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.