Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
Du er her: Forside - VinTesten


VinTesten 2007
VinTesten 2006

I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vin med til test (for vinhandlere)?

VinTesten: Smagt i uge 21 - Vin fra Sicilien over 100 kr.
Så er vi endelig nået til smagningen af siciliansk vin. Testen er delt i to, så vi i denne uge tager vinene til over 100 kr. og i næste uge, de lidt billigere af slagsen.

Jeg må indrømme, at jeg går ind til smagningen uden det store kendskab. Dog har det ikke undsluppet min opmærksomhed, at mange vinhandlere har suppleret med siciliansk vin i sortimentet inden for de sidste par år. Så noget må jo røre sig på øen, der ellers er mest kendt for sin mafia.

Mit eget manglende kendskab er også årsagen til, at vi starter med de dyre vine. Det giver en indikation af, hvad distriktet kan præstere og frembringe, når pengene ikke er en begrænsning.

Sicilien er Italiens tredjestørste vinregion. Regionen har før i tiden været kendt for kedelige og industrifabrikerede vine men i 90'erne skete der en heftig udvikling og en masse nye vine kom på markedet. Selvom øen har et varmt klima, så gør de mange bjerge, at det er muligt at plante i højden, hvor det er køligere og hvor forskellen mellem dag- og nattemperatur er stor - til gavn for vinen.

Sicilien har mange lokale druesorter, men den mest udbredte er Nero d'Avola, som enten alene eller sammen med andre druer, står bag de bedste vine fra området. Også de internationale druer; Cabernet Sauvignon og Merlot er begyndt at dukke op på Sicilien.

I dagens test er der en hvidvin og otte rødvine. Det er gode og pæne vine, uden vi kommer helt op og ringe. For prisen følger bestemt også med. Og konkurrencen fra mere kendte distrikter er stor, når vi bevæger os i priskategorien over 100 kr. Ingen af vinene er således i nærheden af 5 stjerner, hvilket egentlig skuffer mig lidt. Jeg havde troet, at vi skulle have value-for-money. Men måske det kommer, når vi ser på de billigere vine?

Ugens bedste vin er dog god! Det er Abbazia Santa Anastasia Litra 2004 fra det centrale Sicilien. Den er lavet på Cabernet Sauvignon og det giver en mellemfyldig vin med enorm stor frugt og en meget intens smag, der er potent, men blød i udtrykket. Her er flotte, store og bløde tanniner og vinen er fyldt med sol og varme men i god harmoni. Virkelig flot, koncentreret vin med en fornem lang slutning. Den scorer 92/100 pts. men prisen er også kr. 375,00. Find en forhandler på www.wine.dk.

Kommende tema-smagninger:
6. juni: Grill- og sommervine (Hvidvin og Rosé)
27. juni: Grill- og sommervine (Rødvin)

Navn Region Årgang Score Pris
Biancodicaselle - Benanti Italien 2006 88 117,00
Nero d'Avola - Feudo Montoni Italien 2005 88 109,95
Passomaggio - Abbazia Santa Anastasia Italien 2005 87 115,00
Virtuoso Syrah - Casa Girelli Italien 2005 88 107,63 v/12
Nero d'Avola Vrucara - Feudo Montoni Italien 2005 89 229,95
Rossodiverzella - Benanti Italien 2004 87 119,00
Montenero - Abbazia Santa Anastasia Italien 2004 90 198,00
Passopisciaro - Tenuta di Trinore Italien 2006 89 299,00
Litra - Abbazia Santa Anastasia Italien 2004 92 375,00

Søg i VinTestens database | Se Alle Vine

Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb

Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.