Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
Du er her: Forside - VinTesten


VinTesten 2007
VinTesten 2006

I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vin med til test (for vinhandlere)?

VinTesten: Smagt i uge 12 - Top Bourgogne
I ugens lille påske-test er der kun 6 vine til bedømmelse, 3 hvide og 3 røde. De tre røde er alle lavet på Pinot Noir-druen, der jo trives allerbedst i Bourgogne i Frankrig men efterhånden ses over det meste af verden især i køligere områder. Foruden en Volnay fra Bourgogne er der en Pinot fra New Zealand og en fra Chile.

Blandt de hvide vine er der ligeledes en Bourgogne iblandt fra samme producent. Og begge Bourgogner "performer" rigtigt godt.

Nogle Bourgogne-kendere vil nok skæve lidt til overskriften "Top Bourgogne". For der er tale om to kommune-vine og vi er således langt fra Grand Cru-toppen eller den næstebedste kategori Premier Cru. Men prismæssigt er det jo nogle ret dyre vine og de er samtidigt ret gode - som mange Bourgogner fra årgang 2005 er.

De er begge fra den sydlige del af Côte d'Or (den gyldne skrænt), idet hvidvinen er fra Puligny-Montrachet og rødvinen fra Volnay. Producenten er Jean-Marc Boillot, som lærte sit håndværk hos morfaderen, den uovertruftne Étienne Sauzet, og han opnåede yderligere erfaring, da han i 1984 blev direktør og ansvarlig for vinifikationen i det nyetablerede négotianthus Olivier Leflaive. I 1990 overdrog hans mor, som var enebarn af Sauzet, domainet til sine 3 børn og Jean-Marc udskilte sin andel og begyndte at drive sin egen virksomhed. Han startede med arven på blandt andet fire Premiers Crus i Puligny (Les Combettes, Champ Canet, Les Referts og La Truffière) og lidt villagejord i Puligny og Chassagne, men købte op lidt efter lidt, og efterhånden har han samlet sig et smukt udvalg af parceller i Volnay og Pommard. Jean-Marc ejer i dag 10,5 hektar.

Jean-Marc Boillot Puligny-Montrachet 2005 er en mellemfyldig vin med flot frugt og en lidt afdæmpet smag i starten, der er ret mineralsk, let sprød og med en diskret fadsmag i baggrunden. Senere åbner smagen op i flot balance, stadig med det finesserige som det dominerende og så en flot, meget lang afslutning. Dejlig nu men kan gemmes 4-6 år. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 335,00 hos Sigurd Müller Vinhandel.

Jean-Marc Boillot Volnay 2005 er en mellemfyldig vin med lækker, lækker frugt og en flot silkeblød smag med en anelse krydderi og en smule tannin. Balancen er i top og især den intense frugt er på toppen sammen med en skøn harmoni i en afdæmpet, feminin stil. Flot vin! Den scorer også 91/100 pts. og prisen er kr. 240,00 hos Sigurd Müller Vinhandel.

Kommende tema-smagninger:
28. marts: Rioja
25. april: Oversøisk Chardonnay (Er det stadig opulent og fedladent?)
16. maj: Sicilien
6. juni: Grill- og sommervine (Hvidvin og Rosé)
27. juni: Grill- og sommervine (Rødvin)

Navn Region Årgang Score Pris
Viognier - Kangarilla Road Australien 2006 87 109,95 v/12
Puligny Montrachet - Jean-Marc Boillot Frankrig Bourgogne 2005 91 335,00
Enotria Moscato - Graziano USA 2006 82 108,00
Pinot Noir - Saurus Argentina 2007 84 65,00
Pinot Noir - Villa Maria New Zealand 2006 89 125,00
Volnay - Jean-Marc Boillot Frankrig Bourgogne 2005 91 240,00


Søg i VinTestens database | Se Alle Vine

Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb

Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.