Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
vintesten.gif (3951 Byte)

  Forside  > VinTesten

Muligheder

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vine med til test (for vinhandlere)?

Danmarks største Sydamerika smagning 1

Danmarks største Sydamerika smagning 2

 

 

VinTesten
I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Nogle af vinene har jeg selv købt og nogle sendes til VinForum. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Smagt i uge 24 - Grillvine

Så er vi nået til forårets sidste temasmagning, der traditionen tro drejer sig om grillvine. I alt 18 vine er smagt. Desværre er vejret i skrivende stund ikke til så megen grill, men mon ikke det gode vejr snart vender tilbage, så grillen igen kan tages i brug og vi kan samles i uhøjtideligt lag omkring grillen. For det er uhøjtidligt at grille og det må vinene så også gerne være.

Generelt har den lidt røgede og ristede grillmad det godt med en smule sødme. Det er jo også derfor, at der findes et utal forskellige barbecuesaucer og marinader som grilltilbehør. Den røde vin må derfor gerne, som saucerne, være krydret, fyldig og med en smule sødme. Og sødmen kommer typisk fra fuldmodne druer og fadlagringen. Derfor er oversøiske vine som regel et godt valg. Som alternativ kan man vælge vine fra tilsvarende varme områder, f.eks. Sydfrankrig.

Der er også visse druer der er bedre end andre. Alt for meget tannin gør vinen tør og stringent og derfor ikke velegnet. Derfor bør vine, som udelukkende er fremstillet på Cabernet Sauvignon undgås. Til gengæld virker f.eks. Syrah/Shiraz eller Merlot godt sammen med grillet mad.

Fisk har godt af at blive ledsaget af syre. Derfor er der som regel altid en citronskive med på tallerkenen. Og da hvidvin indeholder mere syre end rødvin går den som regel bedre til fisk - selvom der er mange undtagelser! Når fisken er grillet får den en let røget eller lidt brændt smag, som naturligvis påvirker vinen. Derfor kræver det en lidt kraftig og gerne fyldig hvidvin - de lette og sprøde vil falde igennem her.

En fyldig, fadlagret Chardonnay vil derfor ofte være et rigtigt godt valg til grillet fisk (og i øvrigt også mange grillede kødretter).

Blandt de 18 vine er kun 2 hvide og 1 rosé og blandt disse var desværre ikke nogen som kan kaldes "årets grillvin". Men blandt de røde er der et utal af fremragende vine - også til grill. Faktisk har hele 7 vine fået 5 stjerner - det er nærmest rekord - men altså et udtryk for, at vinene yder specielt meget til prisen.

Det bliver for meget at fremhæve alle 7 vine, så du må selv klikke dig videre til de enkelte beskrivelser. Men skulle jeg selv vælge, har jeg tre favoritter til grill:

Gerard Bertrand Chateau Laville Bertron 2003 fra sydfranske Minervois er en mellemfyldig vin med flot frugt og en ret krydret og markant smag, der også har lidt tannin. Det hele er dog godt afstemt og især den velintegreret fadlagring giver et solidt bidrag til balancen. Den slutter ret langt og med en lækker krydret sødme. Den scorer 88/100 pts. og er fantastisk vin til prisen på kr. 79,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.

Australske Nugan Estate Shiraz Winemakers Special 2005 er en mellemfyldig til fyldig vin med flot frugt og en koncentreret smag med store bløde tanniner og en lidt krydret fremtoning. Her er dog også lidt mineralitet og en fin syre, så balancen er helt i top. Intens og lækker Shiraz - flot til prisen! Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 99,95 hos SuperBest.

Pierre Amadieu Côtes-du-Rhône Grande Reserve 2005 er en mellemfyldig vin med flot frugt og en yderst harmonisk, let krydret og blød smag. Her er fine, modne tanniner og en balance, der bare er helt i top. En vin der giver umiddelbar glæde. Flot, harmonisk og vellavet Rhône. Den scorer 87/100 pts. og prisen er kr. 69,95 v/12 fl. hos Wine Group.

Kommende tema-smagninger:
Ny temaliste kommer snart...

Navn Region Årgang Score Pris
A Mano Bianco - Mark Shannon Italien 2006 84 59,95 v/12
Chardonnay Caspia - Buller Australien 2005 84 79,75
A Mano Rosado - Mark Shannon Italien 2006 83 59,95 v/12
Monastrell Monastrell - Juan Gil Spanien 2005 86 65,00
Cabernet Sauvignon Reserve - Viu Manent Chile 2003 85 59,95 v/12
Lacryma Christi - Feudi di San Gregorio Italien 2005 87 99,00
Chateau Laville Bertron - Gerard Bertrand Frankrig 2003 88 79,95 v/12
Caspia Shiraz - Buller Australien 2005 85 79,75
Shades - Watershed Australien 2003 89 98,75
Shiraz Winemakers Special - Nugan Estate Australien 2005 89 99,95
Salice Salento Riserva - Solevante Italien 2002 86 58,50
Shiraz Cabernet - Woodhouse Australien 2005 83 49,95 v/12
Alamos Malbec - Catena Argentina 2005 87 69,95 v/12
Syrah Barrel Select - Santa Ema Chile 2003 85 59,95 v/12
Mas Elena - Pares Balta Spanien 2003 88 94,50
Dolcetto Lagrein - Heartland Australien 2005 89 99,95 v/12
Côtes-du-Rhône Grande Reserve - Pierre Amadieu Frankrig Rhône 2005 87 69,95 v/12
Gigondas Grand Romane - Pierre Amadieu Frankrig Rhône 2004 90 129,95


Søg i VinTestens database | Se Alle Vine

Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb


Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.