Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
vintesten.gif (3951 Byte)

  Forside  > VinTesten

Muligheder

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vine med til test (for vinhandlere)?

Danmarks største Sydamerika smagning 1

Danmarks største Sydamerika smagning 2

 

 

VinTesten
I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Nogle af vinene har jeg selv købt og nogle sendes til VinForum. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Smagt i uge 11 - 4 + 4

Denne uges smagning havde 9 vine til bedømmelse. Men med en enkelt propvin havner vi på 4 hvidvine og 4 rødvine. Der er to deciderede topvine med i dag. De er begge italienske og den bedste er Castello di Bolgheri Superiore 2004, som med 93/100 pts. er dagens topscorer. Den er mellemfyldig til fyldig  med stor frugt og en intens og koncentreret smag. Vinen er enorm potent med et kraftfuldt udtryk men også en noget nær perfekt balance, der vidner om en meget stor vin. Slutningen er intens med god krydret frugt og så en pikant sødme til sidst. Selvom vinen kan drikkes du har den bedst af et par år i kælderen. Stor vin. Prisen er kr. 388,00. Find en forhandler på www.wine.dk.

Det er dog to vine i et lavere prisleje, der begge løber med 5 stjerner. Domaine des Corbillieres Touraine Sauvignon 2005 er en mellemfyldig hvidvin med lækker frugt og en dejlig rund smag, der er frisk i det. Her er en flot balance med en god syre, der er skarp i det men absolut harmonisk. God vin til prisen på kr. 35,65 v/12 fl og medlemskab hos Nordic Wine Club.

Australske Craneford Merlot 2005 er et røverkøb! Den er mellemfyldig med lækker frugt og en fantastisk blød og imødekommende smag. Vinen har meget flotte, runde tanniner og den fylder godt i munden. Slutningen er blød, blød og atter blød, men da vinen har god balance smager det hamrende godt. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kun kr. 69,00 v/12 fl. hos Barrique Vin.

Kommende tema-smagninger:
Vacqueyras - 13. april (sidste frist for indlevering 4/4)
Australsk Shiraz - 27. april (sidste frist for indlevering 20/4)
Gewürztraminer - mest Alsace men andre er også velkomne 18. maj (sidste frist for indlevering 11/5)
Grillvine - 8. juni (sidste frist for indlevering 1/6)

Navn Region Årgang Score Pris
Chenin Blanc - Windmeul Sydafrika 2006 84 49,95 v/12
Chenin Blanc - Good Hope Sydafrika 2006 85 59,00
Sauvignon Blanc - Gravitas New Zealand 2005 88 99,95 v/12
Touraine Sauvignon - Domaine des Corbillieres Frankrig 2005 85 35,65 v/12 (medl.pris)
Merlot - Craneford Australien 2005 88 69,00 v/12
Merlot - Chateau Ste. Michelle USA 2004 89 138,00
Poggio Valente Riserva - Fattoria Le Pupille Italien Toscana 2003 90 249,95
Superiore - Castello di Bolgheri Italien Toscana 2004 93 388,00


Søg i VinTestens database | Se Alle Vine

Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb


Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.