Butik Nyheder VinFirmaer VinAuktion VinTesten Din Vinkælder
Blog Forum & Chat Vinens ABC Kalender VinForum Klub Jørgen Mønster om Vin
logo_forside.jpg (11380 Byte)
vintesten.gif (3951 Byte)

  Forside  > VinTesten

Muligheder

Sådan bedømmes vinene

Vil du have vine med til test (for vinhandlere)?

Danmarks største Sydamerika smagning 1

Danmarks største Sydamerika smagning 2

 

 

VinTesten
I VinTesten bedømmer jeg hver uge interessante vine på det danske marked. Vinene smages blindt. Nogle af vinene har jeg selv købt og nogle sendes til VinForum. Vinene bedømmes så objektivt som muligt og jeg giver hver vin to karakterer. Den ene er en absolut vurdering, hvor vinen alene bedømmes ud fra kvalitet. Her anvendes den internationale 100-points skala.
Den anden bedømmelse er den i Danmark så udbredte 5-stjerne skala. Her vurderes både kvalitet og pris og vinen vurderes i forhold til tilsvarende vine.

God fornøjelse
Jan P. Olsen

Smagt i uge 7 - Vin fra Østrig

I disse uger drager tusindvis af danskere på skiferie til Østrig. Så hvad er mere naturligt end at se lidt nærmere på vinene fra dette Alpeland, som besøges af så mange danskere. Fra mine egne skiferier i Østrig har jeg da også bemærket, at vinen, der serveres på restauranterne, er gået klasser op de sidste 5-10 år. Og det gælder både den hvide vin, men specielt rødvinene.

I Danmark er Østrig stadig et lille vinland. Det er ikke blandt de største 14 vinlande og figurerer således kun i statistikken under "Andre lande". Men mange vinimportører er efterhånden ved også at have et enkelt østrigsk vinhus i porteføljen, så det skærper selvfølgelig interessen. Og det er ikke i den lave ende af prisskalaen, vi skal finde de østrigske vine. Det starter omkring de 75 kr. og opefter. Men så får man til gengæld også meget vin for pengene.

Østrig er især stærk på de hvide vine, men man behøver ikke at gå uden om de røde. De (røde) har gennemgået et fantastisk kvalitetsløft og fås lige fra de meget frugtige til luksuscuveer med en god gang fad. Men de har et fællestræk, der er nok så væsentligt - de er dejlig kølige og balancerede med et relativt beskedent alkoholindhold.

I vores test af 14 østrigske vine er der tre, der opnår 5 stjerner for et særligt godt forhold mellem pris og kvalitet. Og det falder så heldigt ud, at det er en hvidvin, rødvin og en dessertvin. Så har du drikkevarerne til en god østrigsk middag. Og du behøver jo ikke, at lave schnitzel og knödel til...

Nigl Grüner Veltliner Senftenberger Piri 2005 er en mellemfyldig vin med flot frugt og en lækker sprød smag, der dog også er dejlig rund i det. Vinen har en meget flot balance og en lille smule mineralitet, der gør den yderst lækker og perfekt til mad. Den slutter langt, behageligt og med et let syrepift. Stor vin til prisen. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 109,00 v/12 fl. hos Barrique Vin.

Tschida Cuveerot 2003 er fremstillet på 50% Zweigelt og 50% Cabernet Sauvignon. Den er mellemfyldig med moden frugt og en ret blød og meget behagelig smag, der givet har fået lidt fad. Her er dog en fin balance og en god kombination mellem Zweigelts friske frugt og Cabernets lidt tørre tanniner. Slutningen er blød, lang og med et let sødmefyldt strejf. Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 108,00 hos Cappa Vin.

Tschida Sämling Beerenauslese 2004 er en fyldig vin med lækker, sød frugt og en enorm intens nødde/orange smag, der er meget lækker og koncentreret sød. Men også med en god frisk syre. Det er meget harmonisk og smager utroligt godt. Slutningen kunne dog godt være lidt længere, men det ændrer ikke ved at det er en dessertvin i topklasse. Den scorer 91/100 pts. og prisen er kr. 139,00 for ½ fl. hos Cappa Vin

Kommende tema-smagninger:
Barbera fra Piemonte - 9. marts (sidste frist for indlevering 2/3)
Vacqueyras - 13. april (sidste frist for indlevering 4/4)
Australsk Shiraz - 27. april (sidste frist for indlevering 20/4)
Gewürztraminer - mest Alsace men andre er også velkomne 18. maj (sidste frist for indlevering 11/5)
Grillvine - 8. juni (sidste frist for indlevering 1/6)

Navn Region Årgang Score Pris
Riesling Terrassen - Rainer Wess Østrig 2005 88 109,75 v/12
Grüner Veltliner Rothenhof - Rainer Wess Østrig 2005 85 59,75 v/12
Grüner Veltliner Gärtling - Nigl Østrig 2006 85 75,00 v/12
Grüner Veltliner Terrassen - Rainer Wess Østrig 2004 88 109,75 v/12
Grüner Veltliner Senftenberger Piri - Nigl Østrig 2005 89 109,00 v/12
Grüner Veltliner Ofenberg - Johann Topf Østrig 2005 90 189,75
Zweigelt - Tschida Østrig 2005 87 84,00
Blaufränkisch - Monde Østrig 2005 86 79,00 v/12
Cuveerot - Tschida Østrig 2003 89 108,00
Granat - Johann Topf Østrig 2002 89 189,75
Muskat Ottonel Auslese - Tschida Østrig 2005 87 87,00
Sämling Beerenauslese - Tschida Østrig 2004 91 139,00 (½ fl.)
Chardonnay Beerenauslese - Tschida Østrig 2004 88 139,00 (½ fl.)
Welschriesling Eiswein - Tschida Østrig 2005 90 178,50 (½ fl.)


Søg i VinTestens database | Se Alle Vine

Hvad betyder karaktererne?

90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder "value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.

stars-5-0.gif (266 Byte)Enestående godt køb
stars-4-0.gif (247 Byte)Meget godt køb
stars-3-0.gif (292 Byte)Godt køb
stars-2-0.gif (252 Byte)Gennemsnitligt køb
stars-1-0.gif (242 Byte)Dårligt køb


Affiliate Program   |   Reklameinfo   |   Om VinForum

Bordeaux Vin   |  VinAuktion.dk

Copyright © 1997- VINFORUM® og Agilitor.  All rights reserved.
Kommentarer kan sendes til info@vinforum.dk.