Smagt
i uge 3 - Cabernet overskygger popstar
Med en enkelt propsyg vin havner vi på 8 vine i ugens
vintest. Et overskueligt antal inden vi i næste uge kaster os over Argentinsk rødvin,
hvor der indtil nu er indsendt små 50 vine. Der er fornemt besøg i VinTesten i denne
uge, da den engelske popstjerne Sir Cliff Richard har en vin med. En pæn vin, men den
overskygges dog af to Cabernet Sauvignon baserede vine og dagens bedste vin - en
chardonnay fra Chile.
Casa Lapostolle Chardonnay Cuvée Alexandre 2005
er en mellemfyldig til fyldig vin med lækker frugt og en dejlig, let smørret smag, der
er meget indbydende. Her er meget flot fadlagring, der komplementerer vinen flot. I det
hele taget er vinen i dejlig balance med en flot cremet tekstur og en lang og dejlig
eftersmag. Flot sag! Den scorer 90/100 pts. og prisen er kr. 149,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
Australske Ben Glaetzer er en yderst talentfuld og dybt
engageret vinmager med mange igangværende projekter. Man går aldrig galt i byen med vine
fra hans hånd. I dag er det Heartland Cabernet Sauvignon 2005. Den er
mellemfyldig med lækker frugt og en blød, balanceret smag, der både er ekstremt
velsmagende og har fine, runde tanniner. Det er svært at skrive noget negativt om denne
vin - til prisen er den simpelthen uovertruffen. Den scorer 88/100 pts. og prisen er kr.
79,95 v/12 fl. hos Philipson Wine.
På samme niveau finder vi en anden Cabernet-vin. Gordon
Brothers Cabernet Sauvignon 2003 fra den nordvestlige amerikanske stat,
Washington State. Det er en mellemfyldig vin med flot frugt og en dejlig rund smag, der
dog også stadig har en del gode tanniner. Der er en ret kraftig fadlagring, der tilfører
en del sødme til smagen i bedste amerikanske stil. Det er dog ikke overdrevent og vil
sikkert blive bedre integreret om et års tid. Dejlig solmoden cabernet og flot
"klubpris"! Den scorer 89/100 pts. og prisen er kr. 83,93 v/12 fl. for medlemmer
af Nordic Wine Club. I øvrigt
kan du læse lidt om mit besøg hos Gordon
Brothers her.
Kommende tema-smagninger:
Argentinsk rødvin - 26. januar (sidste frist for indlevering 19/1)
Østrig - 16. februar (sidste frist for indlevering 9/2)
Barbera fra Piemonte - 9. marts (sidste frist for indlevering 2/3)
Vacqueyras - 13. april (sidste frist for indlevering 4/4)
Australsk Shiraz - 27. april (sidste frist for indlevering 20/4)
Gewürztraminer - mest Alsace men andre er også velkomne 18. maj (sidste frist for
indlevering 11/5)
Grillvine - 8. juni (sidste frist for indlevering 1/6)
Søg
i VinTestens database | Se
Alle Vine
Hvad betyder karaktererne?
90 - 100: Gives til en enestående vin, hvor kvaliteten
er helt i top.
85 - 89: Gives til den meget gode vin. Det er oftest her at man finder
"value for money".
80 - 84: Gives til den gode vin over gennemsnittet.
70 - 79: Gives til en gennemsnitlig vin uden karakter eller dybde.
Under 70: Gives til en uinteressant og fejlbehæftede vin.
Enestående godt køb
Meget godt
køb
Godt køb
Gennemsnitligt
køb
Dårligt køb
|