lørdag 18. november 2017
Forside >> Nyheder >> 2011 >> Vinevent i Århus

Vinevent i Århus

For andet år rykker Vinevent til Århus. Det sker den 14. og 15. oktober, hvor 20 udstillere præsenterer mere end 200 vine. “Når først publikum har betalt deres entré, så er der fri adgang til at friste smagsløgene med vinoplevelser fra det meste af verden”, fortæller Lars Schou, der er en af arrangørerne bag Vinevent.

Der er mulighed for at møde gode vinkendinge fra Frankrig, Italien og Spanien, men der er også mulighed for at udfordre egne fordomme med indisk, schweizisk eller canadisk vin.

For første gang i år bydes der på fem særarrangementer, hvor der er mulighed for at lære mere om et enkelt emne. Du kan lære at smage på vin, smage topamaroner op i mod hinanden eller finde ud af, hvad vinkrydderier er for noget.

Det koster kun 150 kroner at deltage i Vinevent, hvis man køber sin billet i forsalg hos Billetnet. Billetter kan også købes for 180 kr. ved indgangen. Med i prisen er der ikke kun lækre vine, men også smageglasset, som gæsterne må tage med hjem.

Vinevent har åbent fredag 14. oktober 2011 fra klokken 15.00 – 19.00 samt lørdag 15. oktober 2011 fra klokken 11.00 – 15.00. Det hele foregår i Früds lokaler på Toldbodgade 6 i hjertet af Århus. Læs mere på www.vinevent.dk.

Om Jan Olsen

Jan har drevet VinForum siden 1997 og er dermed en af de mest erfarne online vinskribenter. Læs mere end 5.000 sider om alt fra vinens verden.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*