|
 |
 |
 |
 |
 |
Syv gode
vin råd |
 |
 |
Kan du lide vin, men ønsker ikke at gøre
en hobby til en videnskab, så følge disse gode råd, når du skal købe vin:
- Vin skal smages. Det er risikofyldt, hvis man kun køber
en vin på grund af etiketten, bagsidebeskrivelsen, som er lavet af importøren med salg for
øje, eller på grund af en anbefaling. Det kan også være ærgeligt og dyrt at følge
"jo dyrere jo bedre", hvis det viser sig at vinen ikke falder i ens smag.
- Man skal have mod til en smagsdom. En vins kvalitet kan
ikke måles objektivt men kun på dens egenskaber. Selv de bedste (og dyreste) vine kan af
nogle bedømmes som "dårlige" eller "smage mærkeligt". Så kassér en
vin, selvom den er dyr, hvis du ikke kan lide den.
|
|
- Der findes ikke standard vin. Selv vine fra samme område,
fremstillet på de samme druer og på samme måde, kan smage forskelligt. På samme måde
kan man finde ukendte vine med en fremragende kvalitet og kendte vine med en dårlig
kvalitet.
- Køb vinen hos en kompetent vinhandler, som du har tillid
til. Det kan sagtens være i supermarkedet, men prøv også engang imellem at gå ind til
en "rigtig" vinhandler, der kender sine vine og kan give god vejledning.
- Pas på ikke at købe for meget vin af en slags. Selvom du
finder et område eller en bestemt vin du godt kan lide, så pas på ikke at købe for
meget af det, for som begynder kan ens smag hurtigt ændre sig, ligesom vinen også kan
skifte karakter. I øvrigt ved man jo heller ikke om der måske skulle være en anden vin
man bedre kan lide!
- Lad være med på forhånd at kassere vine fra såkaldte
"små årgange". Der findes mange rigtig gode vine til en fornuftig pris i disse
årgange. Og så har de typisk den fordel at de kan drikkes yngre end vine fra de
kvalitativt bedre årgange.
- Køb den vin, der smager bedst; hvid eller rød, tung
eller let, tør eller sødlig. Der findes fantastiske vine, der har disse forskellige
egenskaber og ingen er på forhånd finere eller dårligere end de andre. Og inden for
alle kategorier kan man finde fremragende (og dyre) eksemplarer.
|
|
|
 |
 |
 |
 |
|