Vi har modtaget følgende fra vinhandler Christian Philipson om Bordeaux 2002 den 4. april 2002: 

2002 - Langt fra top til bund
Jeg er netop vendt hjem fra et usædvanligt køligt forår i Bordeaux, der med sine 14 grader ikke viste sig fra sin venligste side. Måske var det symbolsk for klimaet i årgang 2002, som skabte vanskeligheder for vinbønderne i Bordeaux.

Årgang 2002 stillede store krav til markernes beskaffenhed, slottenes ekspertise samt ikke mindst deres teknologi. De slotte, som rådede over alle tre dele, og som lagde alle kræfter i, har lavet gode og i flere tilfælde endda fantastiske vine. Slotte som ikke levede op til disse forudsætninger, skabte i flere tilfælde heller ikke vine, som kunne leve op til deres appellation. 2002 er en årgang, hvor afstanden mellem top og bund øges betragteligt. Derfor er det i sjælden høj grad nødvendigt, at være meget selektiv i sine køb.

Priserne
Jeg forventer, at priserne vil falde væsentligt i 2002. Endnu har ingen slotte frigivet priserne, men verdensøkonomien taget i betragtning, vil prisstigninger være højest upassende. Jeg håber, at 2002 vil blive forbrugerens årgang, med masser af forbrugervenlige priser.

Saint-Emilion
I Saint-Emilion er det de traditionelt mest kraftige vine, som har klaret sig bedst, med Figeac helt i top, efterfulgt af Clos Fourtet. Generelt er vinene elegante og vil kunne nydes i en ganske ung alder.

Pomerol
En årgang af middelkvalitet. Vinene er forholdsvis lette og vil tidligt blive drikkemodne. I Pomerol er stjernerne La Conseillante og Clos l’Eglise, og Croix de Gay, La Cabanne og Clos du Clocher har også leveret flotte præstationer for deres prisleje. Pomerol er en smule bedre end Saint-Emilion.

Médoc/Haut Médoc
Allerede her mærker man tydeligt, at årgang 2002 er bedst på venstrebredden af Gironde-floden. Det er de klassiske vine, som fører an i disse appellationer; Poujeaux, Chasse-Spleen, Malescasse og Fourcas-Hosten beviser som altid, at de burde være Cru Classé.

Margaux
Dette er den mest fløjlsbløde årgang i Margaux, jeg nogensinde har smagt. Vinene besidder ganske vist ikke tilnærmelsesvis den massive koncentration som i 2000, men den velouragtige stil er helt uimodståelig. Masser af pragtfulde vine til at nyde i løbet af de næste ti år. Palmer ligger ikke overraskende helt i top, men Kirwan, Rauzan Ségla,  Brane Cantenac og Prieuré Lichine er også fremragende.

Saint-Julien
Flere af årgangens bedste vine er blevet til i Saint-Julien. Vinen fra Leoville-Barton er fantastisk, og Gruaud-Larose, Talbot, Beychevelle, Leoville-Poyferre og Langoa Barton er også fremragende. Tætte, frugtmættede vine hvoraf flere egner sig til længere tids henlæggelse.

Pauillac
Pauillac er årgangens stjerne. 1. Cru’erne er helt i en klasse for sig selv, og også 2. Cru’erne lever op til deres klassifikation – Pichon Baron er for eksempel helt oppe at ringe. Jeg må også udtrykke min entusiasme for Haut-Bages-Liberal og Croizet Bages – to 5. Cru-slotte, som overgår sig selv i denne krævende årgang.

Saint Estéphe
Kvaliteten i Saint–Estèphe ligger tæt på Pauillac. Calon-Sègur, Montrose og især Cos d’Estournel har lavet fremragende vine.

Graves/Pessac-Lèognan
2002 virker vellykket i Pessac-Lèognan, og der lader egentlig ikke til at være nogen "missere". Som altid har slotte som Haut-Brion og La Mission-Haut-Brion lavet monumentale vine, men mange mindre kendte slotte har også opnået gode resultater.