| Nogle af vore tids meget dygtige vin- og
madkendere de kalder sig gourmeter docerer at rimelig/gennemsnitlig vin kan
blive forbedret, hvis den serveres med den rigtige mad. Det er sikkert rigtigt, mens hvis
valget nu alligevel ikke passer, så sidder du med en rimelig vin og så er det
bedre at følge ovenstående regel. Først vælger du en god vin, du gerne vil drikke. Det er her den almene fornuft kommer
ind. Den gamle regel med hvidvin til fisk og rødvin til kød var meget fornuftig i
"gamle dage", hvor hvide vine var lette og frugtige og rødvine var tunge og
tanninrige. Men idag, hvor man kan få tunge kraftige hvidvine (oversøiske
Chardonnayer f.eks.), der er kraftigere end f.eks. mange lette bourgogner, så duer
farvereglen ikke altid mere.
Rødvine adskiller sig generelt især på to måder i
forhold til hvidvine: tanniner (garvesyre) mange røde har dem, meget få hvide
og aroma. Hvide og røde vine deler mange fælles aromaer og dufte; krydderi,
læderagtige, jord og blomsterdufte. Men æble, pære og citrus er forbeholdt hvidvine og
solbær, kirsebær de røde.
Når man sætter mad og vin sammen kommer disse aromaer
ind som detaljer det er ikke det, der er det vigtigste. Det er vigtigere at
fokusere på vinens fylde og vægt. Vin findes i alle dimensioner og for at sætte dem
sammen med mad er det vigtigt at vide, hvor de findes i en rækkefølge; fra den letteste
vin i den ene ende til den tungeste i den anden.
Nedenfor følger to lister med den mest almindelig kendte
vin (hvid og rød), hvor vinen er sorteret med den letteste øverst og den tungeste
nederst. Hvis du forsøger at sammensætte let mad med lette vine og tung mad med tunge
vine, vil du som regel have succes. Og vær ikke bange for at prøve nogle hvide til
kødet det kan sagtens gå! Som altid vil der være undtagelser i en sådan liste.
Man kan sikkert sagtens finde en meget kraftig Sauvignon Blanc, der er tungere end en tung
Chardonnay o.s.v. De undtagelser må man prøve sig frem til.
| Hvidvine |
Rødvine |
Soave, Orvieto, Pinot Grigio
Riesling Halbtrocken
Riesling Trocken
Muscadet
Champagne og andre mousserende vine
Chenin Blanc
Chablis og Chardonnay, der ikke er lagret på eg
Sauvignon Blanc
Bordeaux
Bourgogne
Pinot Gris
Gewürtztraminer
Egelagret Chardonnay (australsk, californisk) |
Valpolicella
Beaujolais
Dolcetto
Rioja
Bourgogne og andre Pinot Noir
Barbera
Chianti Classico
Barbaresco
Barolo
Bordeaux
Andre Merlot
Andre Cabernet Sauvignon
Zinfandel
Rhône, Syrah, Shiraz |
Solid mad kræver en solid
vin, da maden vil få en let vin til at "forsvinde" eller smage af ingenting.
Med let mad har man større spillerum. Lette vine vil selvfølgelig passe fint og
afbalanceret, men mere solide vine vil stadig vise hvad de har i sig.
"Gourmeter" vil sikkert hævde at en tung solid vin overvælder den
lettere mad men sandheden er dog, at selv det blideste måltid smager fint efter den
kraftigste vin prøv selv!
Dette er også sandheden bag de mere traditionelle
sammensætninger. At Cabernet går godt sammen med lam, skyldes at der er lige meget kraft
i dem, mens mere let oksekød f.eks. går godt sammen med en Bourgogne. Med ovenstående
liste kan man selv prøve at eksperimentere lidt. Lam kan prøves med en Rhône eller
Zinfandel og en god oksebøf måske med en hvid, egelagret Chardonnay!
På dette tidspunkt er det vigtigt også at nævne de
søde vine. De fleste vil vel mene, at man kun drikker tørre hvide vine til maden og de
søde er forbudte, da de ikke kan sammensættes med mad. Det er dog ikke rigtigt
tænk bare hvor mange, der drikker sodavand til maden! Man skal dog sørge for at vælge
en sød vin, der er afbalanceret med en del syre. Så kan man sagtens drikke en halvsød
Riesling til maden. Som understregning af dette kan nævnes en af de klassiske mad og vin
sammensætninger, nemlig Fois Gras (gåselever) med Sauternes (fin, fransk, sød
dessertvin).
Moralen er derfor, at man ikke skal lade nogle
vilkårlige regler ødelægge fornøjelsen ved at drikke god vin til god mad. Hvis du kan
lide en god vin, så drik den til din livret og du er sikker på at få en god oplevelse!

|