onsdag 22. november 2017
Forside >> Vinens ABC >> Frankrig >> Rhône >> Costieres de Nimes

Costieres de Nimes

Costiéres de Nîmes ligger i det solrige område omkring byerne Nîmes og Arles i det sydlige Frankrig. Området er måske mest kendt for de mange minder her er fra Romertiden. Selve vinområdet ligger lidt klemt mellem Rhône og Languedoc, men i dag opfatter man det som en del af Rhône-området. Producenterne i området mener dog, at de er helt deres egen – sådan er det tit i Frankrig.

Området er kvalitetsmæssigt gået hurtigt frem fra Vin de Pays til VDQS og endelig med egen appellation fra 1986. På det tidspunkt hed appellationen Costières de Gard, men det ændredes i 1989 til det nuværende navn.

Costières de Nîmes har ca. 10.000 hektar vinmarker, dog er det kun ca. halvdelen, der må betegnes AOC. Produktionen er først og fremmest rødvin, da vi er i et af Frankrigs mest varme områder. Druerne er de klassiske Rhône-druer Syrah og Grenache, men også andre sydfranske druer som Mourvedre, Carignan og Cinsault er i spil her.

Kvaliteten er steget voldsomt de sidste år, men uden priserne er fuldt med op. Det gør, at vinene herfra som regel giver rigtigt meget for pengene og er gode køb. Vinene er som regel med fin frugt og pæn koncentration og har et krydret touch med blødhed og varme.

Nogle af de bedste producenter i Costières de Nîmes er:

Château Guiot
Château Campuget
Chateau Mas Neuf
Mas des Bressades
Mas Carlot
Château Valcombe

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*