![]() |
Forside > Vinens ABC > Frankrig > Rhône > Condrieu |
Condrieu Condrieu er nok en af verdens mest ukendte hvidvine. For 10 år siden var det kun insidere og vinfreaks, der vidste hvad en Condrieu var. Siden er det gået fremad men det er stadig en af de mere sjældnere hvidvine. Condrieu appellationen og byen Condrieu ligger helt mod nord i det nordlige Rhône. Det er kun Côte Rôtie, der ligger nordligere. Her har været dyrket vin i mange hundrede år. Fortællinger går på, at grækerne plantede vin her 300-400 år før vores tidsregning og at Viognier, som Condrieu laves på, var blandt disse druer.
Den eneste tilladte druetype i Condrieu er Viognier. Den er meget vanskelig at dyrke - ikke mindst på de stejle skrænter. Vinene har en meget speciel duft og smag - det er nok en "elske eller hade" vin. Den er ekstremt parfumeret, gylden, fed og med en meget eksotisk smag. I de gode år er der ikke megen syre i vinen og det gør, at den skal drikkes ung - 2-3 år gammel. I knap så gode år er der mere syre og så kan vinen gemmes lidt længere. Det er dog ikke altid den bliver bedre af det. Vinen kan drikkes alene eller sammen med gode fiskeretter og fois gras. De bedste producenter i Condrieu er:
|
Affiliate Program | Reklameinfo | Om VinForum Copyright © 1997-2007 VINFORUM®
All rights reserved. |